Af og til skal man udvikle for at bevare. Metal, 3F Industri og DI kritiserer mig i Berlingske (19.9) for at ville diskutere lovbestemt mindsteløn.
Jeg går ikke ind for en lovbestemt mindsteløn, som politikerne fastsætter, som det fx sker i Tyskland og de fleste andre lande i EU.
Jeg mener imidlertid, at der hårdt brug for at diskutere, hvordan vi kan udvikle den danske overenskomst-model, så den fortsat eksisterer i fremtiden. Og diskutere, hvordan vi sikrer, at alle – også dem, der endnu ikke er omfattet af en overenskomst – arbejder på ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 
Lad os se mod Norge
Skal vi fx lade os inspirere af Norge, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler en overenskomst, der efterfølgende via et nævn udbredes til at gælde hele branchen. Det sikrer bedre vilkår for dem, der arbejder i usolidariske virksomheder, der prøver at konkurrere på elendighed og underbetaling. Og det er et effektivt værktøj mod løndumping blandt udenlandske arbejdere, der opholder sig i landet, fremfører bl.a. LO i Norge.
Er det en farlig diskussion at tage, som ”gør ubodelig skade” på den danske model, som de fire herrer så dramatisk formulerer det? Nej, selvfølgelig ikke. 
Den danske model er under pres. Det danske arbejdsmarked er under pres. Det samme er lønmodtagere over hele Europa. Løndumping fra øst underminerer de løn- og arbejdsforhold, som vi har tilkæmpet os igennem årtier. Vi skal ikke vende det blinde øje til. 
EU presser den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn- og arbejdsvilkår. En række domme fra EU-domstolen svækker konfliktretten mv.
Og den nyvalgte formand for EU Kommissionen Jean-Claude Juncker har netop sagt, at han ønsker en mindsteløn i alle 28 EU-lande. Han er ikke bange for at diskutere det. Og det skal vi heller ikke være.
Det er ikke politikerne, der skal fastsætte en mindsteløn. Det skal arbejdsmarkedets parter nok selv klare. Men vi er nødt til at udvikle den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis den fortsat skal eksistere i fremtiden. 
Dette indlæg er bragt i Berlingske søndag d. 21.9. Indlægget er et svar på et debatindlæg DI, 3F og Metal, som Berlingske bragte den 19.9, som kan læses her.