EU-Kommissionen tog i dag et nyt initiativ for at gå gang i forskningen og udviklingen i EU. Det er den, der i høj grad skal få gang i den økonomiske genopretning og øge både konkurrenceevne og livskvalitet. I en meddelelse siger EU-Kommissionen, at en øget indsats kræver reformer. Kvaliteten i udviklingen af strategier for innovation og hele den politiske proces skal forbedres. Aktiviteterne må samles ved hjælp af stabile, flerårige budgetter, så ressourcerne bruges målrettet.

EU’s budget til forskning og udvikling er udvidet betydeligt siden årtusindskiftet og den europæiske drøm om at blive førende inden for højteknologien og den videnbaserede økonomi. EU-Kommissionens meddelelse viser dog, at de europæiske investeringer i forskning og udvikling halter langt bagefter investeringerne i USA og Japan, og at de fleste lande nu også er bagud i forhold til Kina. Opgørelsen viser også, at forskning og udvikling opdeler EU i lande, der længe har været med i EU og befinder sig i det nordvestlige hjørne og landene især i Øst og Centraleuropa.
Mens Finland har et mål om at forske og udvikle for, hvad der i 2020 svarer til fire procent af det finske BNP, har landet allerede passeret 3,5 procent. Sverige har samme mål, men mangler en smule i at nå op på Finlands niveau, mens Danmark realistisk siger tre procent og er i hus.  I den anden ende har Rumænien som mål, at forskning og udvikling vil tegne sig for to procent i 2020, men trods milliardstøtte fra EU er landet ikke nået op på 0,5 procent.
Kriselandet Cypern siger realistisk 0,5 procent i 2020 og er næsten hjemme, mens både Bulgarien og Letland sætter to procent som mål, men endnu er et stykke fra bare  0,75 procent.
Af de nye lande nærmer Slovenien sig som det eneste de tre procent, som også er målet for 2020. Estland er på godt to procent, men har fire procent som mål. Det er de eneste to nyere EU-lande, der er over EU’s gennemsnit på lige over to procent – målet var, at det allerede i 2010 var på tre procent. Italien og Spanien er end ikke i nærheden af 1,5 procent.
Kraftig opfordring til at handle nu
EU-kommissær for videnskab og forskning, Maire Geoghegan-Quinn, siger, at meddelelsen er en kraftig opfordring til landene om at gøre noget.
Enten gør vi det rigtige nu, eller også må vi betale prisen i mange år fremover, udtaler kommissæren.
Kommissionen vil have programmerne for forskning og innovation styrket og gjort mere effektive. Det skal blandt andet ske gennem partnerskaber med erhvervslivet.
EU’s budget for 2014-20 sætter fokus på forskning, udvikling og innovation. Med det ny program Horisont 2020 er budgettet reelt øget med 30 procent. Desuden er der afsat knap 600 milliarder kroner til investeringer i forskning og innovation og særlig støtte til små og mellemstore virksomheders initiativer gennem struktur- og investeringsfonde.
EU-kommissær Olli Rehn siger, at stramme budgetter i landene betyder, at penge må bruges bedre. Samtidig er EU-støtten afgørende.
EU-budgettet er med til at sætte skub i vækstfremmende investeringer i forskning og innovation, siger Olli Rehn, der finder, at Kommissionen med sine forslag hjælper med, at alle midler bliver brugt mere effektivt.
Kilde: fagligt.eu