Danmark har i dag et af verdens bedst udbyggede og fremtidssikrede pensionssystemer. Det er bygget på en vilje til, at samfundets udfordringer skal løses i fællesskab.
Pensionssystemet består af folkepension og pensionstillæg, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Folkepensionen inkl. tillæg er den vigtigste indkomstkilde for pensionisterne. Det er kun halvdelen af folkepensionisterne, der modtager udbetalinger fra egen pension som supplement til folkepensionen, og for 75 pct. af pensionisterne er folkepension hovedindkomstkilden.
Værn fattigdom
Folkepension er dermed en af grundstenene i den danske velfærdsstat og værner mod fattigdom blandt pensionister. Alle pensionister over 65 år er berettiget folkepensionens grundbeløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst. Blandt de mere end en million folkepensionister er der næsten ingen under den officielle fattigdomsgrænse.
Folkepensionen er vigtig og med velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 er der faktisk allerede vedtaget reformer, der sikrer, at der er råd til folkepension i fremtiden. Også selvom der bliver flere ældre.
Mens folkepensionen sikrer en alderdom uden fattigdom for stort set alle, er det kun få pensionister, der vil stille sig tilfredse, hvis de bare undgår at være fattige. For langt hovedparten vil det være afgørende, at forbrugsmulighederne som pensionist ikke adskiller sig nævneværdigt fra de sidste år på arbejdsmarkedet, når der tages højde for, at de økonomiske behov typisk falder med alderen.
Nødvendigt selv at spare op
Det er netop formålet med arbejdsmarkedspensionerne – den procentdel af lønnen, som de selv og arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning – at sikre en ordentlig økonomisk overgang fra arbejdsliv til pensionisttilværelse uden for stor nedgang i indtægt.
Derfor skal vi også blive bedre til at forklare alle danskere, hvor vigtigt det er, at de via deres job får indbetalt penge til en pensionsopsparing. Det kan være med en arbejdsmarkedspension, som man er sikret via overenskomsten på arbejdspladsen eller en privat pensionsordning, hvis man er ansat et sted uden overenskomst.
Det særlige ved det danske pensionssystem er den store udbredelse af arbejdsmarkedspensioner. Der er tale om kollektive, opsparingsbaserede pensionsordninger specielt rettet mod personer i arbejde. Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre uden beskæftigelse er ikke omfattet af arbejdsmarkedspensioner. De skal ikke nødvendigvis spare op til pension, da de overførselsindkomster, som de modtager, stort set er ens før og efter pensionering. Arbejdsmarkedspensionernes succes skal derfor måles for dem, som de er tiltænkt.
Del af lønpakken
Arbejdsmarkedspensioner er i dag en naturlig del af lønpakken for rigtig mange lønmodtagere. Det sikrer, at dem, der ellers ikke vil prioritere en pensionsopsparing, alligevel løbende får sparet en betydelig formue op til alderdommen.
Det er en af de største socialpolitiske landevindinger de seneste årtier, at langt de fleste danskere kan se frem til en økonomisk tryg alderdom funderet på egen pensionsopsparing.
Resultaterne af udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne ses tydeligst på opsparingsadfærden blandt de, der er i arbejde. 19 ud af 20 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indbetaler i dag til pension. For bestemte grupper er det dog endnu flere, der indbetaler til pension.
FTF’erne spare mest op
Blandt FTF’s 450.000 offentligt og privat ansatte medlemmer er det 99 pct., som indbetaler til pension.
FTF’erne er sygeplejersker, skolelærere, politifolk og mange andre, der er karakteriseret ved, at deres overenskomster i flere generationer har indeholdt veludbyggede pensionsordninger. Nye beregninger viser, at arbejdsmarkedspensionerne har sikret FTF’erne en økonomisk tryg alderdom.
De FTF’ere, som går på pension i dag, har sparet op hele arbejdslivet, og har derfor en væsentlig stærkere privatøkonomi end andre pensionister. Fordi FTF’erne har sparet op hele arbejdslivet, er deres pensionsopsparing et billede på værdien af pensionsopsparingen for fremtidens pensionister, der først er blevet omfattet af arbejdsmarkedspensioner senere.
FTF’erne har i gennemsnit sparet mere end 3,5 mio. kr. op, når de går på pension. Ved pensionering har de en indkomst fra egen pension, ATP og folkepension, der udgør 80 pct. af indkomsten som 59-årig. Det er omkring 12 pct. bedre dækning end for andre med tilsvarende arbejdsmarkedstilknytning.
Folkepension fylder mindre for FTF’erne
Det mest iøjnefaldende resultat af FTF’ernes pensionsopsparing er sammensætningen af indkomst fra egen pension og folkepension. Rent faktisk udgør arbejdsmarkedspensionerne to tredjedele af indkomsten for FTF’erne, når de er pensioneret, mens folkepensionen og ATP udgør en tredjedel af indkomsten.
FTF-organisationernes medlemmer modtager som 65-årige pensionister i gennemsnit 160.000 kr. om året fra deres arbejdsmarkedspension. Folkepensionen inkl. tillæg udgør kun 80.000 kr., mens ATP udgør 15.000 kr. Det illustrerer, at forsørgelsesgrundlaget for pensionerede FTF’ere hovedsageligt kommer fra deres egen arbejdsmarkedspension.
Det samme vil være tilfældet for mange andre lønmodtagere på LO/DA-området, men først om 30-40 år, når de har haft mulighed for at spare op gennem hele deres arbejdsliv.
En 3F’er, der har været ansat på LO/DA-området, har til sammenligning kun haft en arbejdsmarkedspension siden 1993 og først fra 2008 indbetalt 12 pct. om året. Derfor modtager en 3F’er i dag årligt 25.000-30.000 kr. fra egen arbejdsmarkedspension. Men pensionerede 3F’ere kan om 30-40 år se frem til at få udbetalt mere end 100.000 nutidskroner om året fra arbejdsmarkedspensionen, viser skøn fra PensionDanmark.
Fremtidssikrer dansk økonomi
En vigtig afledt effekt, som er et resultat af udbygningen af de danske arbejdsmarkedspensioner, har været stabilisering og fremtidssikringen af dansk økonomi. Før udbygningen var dansk økonomi karakteriseret ved underskud på betalingsbalancens løbende poster og stor gæld til udlandet.
Men i takt med den private opsparing er røget i vejret, er gælden også forsvundet. Vi er forud for mange andre lande i Europa, hvor pensionisterne næsten udelukkende er afhængige af offentlige pensioner. Det er dyrt for de lande, som i forvejen kæmper med en høj offentlig gæld.
I Danmark er det omvendt. Her aflaster arbejdsmarkedspensionerne de offentlige finanser. Det bliver endnu mere tydeligt i de næste 30 år, hvor de store efterkrigsgenerationer går på pension, mens de mindre årgange er på arbejdsmarkedet.
Pensionsudbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne er med til at modvirke en udhuling af de offentlige finanser. I sammenhæng med at pensionsalderen hæves, når levetiden øges, sikrer det danske pensionssystem, at de offentlige finanser er holdbare. Der er styr på den offentlige gæld. Det kommer også til udtrykt ved, at de finansielle markeder har mere tillid til dansk økonomi end nogensinde før.
Det viser med al tydelighed, at en løbende pensionsopsparing gennem arbejdslivet sikrer en pensionstilværelsen med en høj kompensationsgrad. Det er derfor sund fornuft at spare op til sin alderdom i løbet af sit arbejdsliv – både for den enkelte pensionsopsparer og for samfundsøkonomien. 

Fælles indlæg af Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Per Bremer Rasmussen er adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.