For tredje år i træk har landets kommuner spenderet færre penge på velfærd end planlagt. Foreløbige tal for 2013, som AE har analyseret, afdækker et offentligt "underforbrug" på ikke mindre end seks milliarder kroner i 2013, svarende til 14.500 arbejdspladser eller en nedgang i den økonomiske vækst på 0,35 procent.
Årsagen er de skrappe sanktioner, som regeringen har indskrevet i budgetloven, og som rammer kommunerne, hvis de bruger for mange penge. Det har ført til, at kommunerne i dag bruger færre penge, end de egentlig godt må – af frygt for sanktioner.
”Når kommunerne på grund af regnskabssanktionerne ikke engang bruger de penge, de selv har afsat på budgettet, er der noget helt galt”, mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 privat og offentligt ansatte.

”Mange kommuner er så hårdt spændt for økonomisk, at de har svært ved at prioritere sociale investeringer og forebyggelse. Det rammer både de udsatte børn og voksne og samfundsøkonomien som helhed”, siger Bente Sorgenfrey.

Kommuner får nyt analyseværktøj
FTF er glade for, at pensionskoncernen Skandia nu vil udbrede et svensk analyseværktøj til danske kommuner, der kan hjælpe kommunerne med at dokumentere værdien af forebyggende indsatser, så forebyggelse igen kan komme på den kommunale dagsorden. 
”I bund og grund handler det om at få mest muligt ud af de milliarder af skattekroner, vi hvert år bruger på velfærd ude i kommunerne. Men det kræver altså, at vi lader kommunerne bruge lidt mere på socialt arbejde og forebyggelse, men ikke mindst at kommunerne selv vælger også at prioritere forebyggelse noget mere”, siger Bente Sorgenfrey,
 
En kortsigtet kommunal besparelse her og nu på skoler, daginstitutioner og det sociale område kan på længere sigt blive forfærdelig dyr for skatteborgerne, når man senere hen skal bruge en formue på at redde de tabte unge tilbage til en normal hverdag – hvis det overhovedet sker. Det viser beregninger fra svenske forskere og fra CBS.
”Problemet er, at den kommunale budgetlægning er etårig, mens gevinsten af sociale investeringer først kommer igen flere år efter. Mange kommuner finder simpelthen ikke plads i budgetterne til at prioritere forebyggelse, fordi de risikerer sanktioner, hvis de bruger for mange penge. Men det kan også skyldes manglende viden om, hvor mange penge de får igen på længere sigt via social forebyggelse”, siger Bente Sorgenfrey. 

Kommuneaftale skal være et nybrud
Forhåbentlig kan den nye model fra Sverige være med til at vise de økonomiske gevinster, som opstår, når kommunerne fokuserer på forebyggelse frem for kortsigtede besparelser, mener FTF. 
”Det vil forhåbentlig få regering og politikere til at indse, at man er nødt til at lave en kommuneaftale, der giver kommunerne mere frie rammer til kommunale investeringer – ikke bare i nye kloakker og skoler, men også i social forebyggelse”, siger Bente Sorgenfrey.
”Med budgetloven og de snævre økonomiske rammer, som kommunerne er underlagt, er der meget ringe muligheder for at investere i forebyggelse. Kommunerne har i dag dårlige muligheder for at tænke i forebyggelsesstrategier, der på kort sigt kan opfattes som dyre, men som betaler sig tilbage senere i form af sparede udgifter”, fastslår FTF-formanden.