Casper Helbo-Nielsen, adm. direktør i Processio, der lever af at tilbyde elektronisk dialog mellem den offentlige og den private sektor, med udgangspunkt i udbud og indkøb, mener, at jeg som formand for FTF modarbejder offentlig-privat samarbejde (OPS) (Børsen 28.2).
Intet kunne være mere forkert. I FTF støtter vi helhjertet op om offentlig-privat samarbejde og innovation, der kan være en afgørende drivkræft for øget produktivitet i både den offentlige og private sektor.
FTF ser især store perspektiver i offentlig-privat innovation (OPI), hvor der i fællesskab udvikles nye, innovative velfærdsløsninger. Derfor er vi bl.a. partner i et stort projekt, Offentlige-Private Alliancer (OPALL), der skal skabe mere innovation i samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder. Målet er at skabe bedre velfærd til borgerne og flere job i det private.
I FTF er vi meget optaget af at styrke OPI, da det både kan være en vej til bedre velfærd og nye vækstmuligheder i virksomhederne. OPI er blandt andet centralt placeret i vores vækstoplæg, Vækst2, fra 2011, og vi glæder os meget til at bidrage til OPALL med vores viden på feltet – ikke mindst om medarbejdernes rolle i innovationen.

Ingen ideologisk modstand
FTF har ingen ideologisk modstand mod udlicitering. Men vi har pligt til at huske både politikere og eksperter på de negative erfaringer, der er med udlicitering af bløde velfærdsområder. Når produktivitetskommissionen kun vælger at fremhæve mulige gevinster ved udlicitering og samtidig påstår, at der ikke findes negative erfaringer med udlicitering af bløde områder som børnepasning, skoler, sundhed og ældrepleje mv., så er der brug for, at vi blander os i debatten. Så simpelt er det.
Man behøver ikke google længe før de dårlige eksempler, som produktivitetskommissionen udelader i deres rapport, dukker op. Eksempler med ringe rengøring, ældrepleje, børnepasning, skoledrift og drift af jobcentre viser sig hurtigt.
Her vinder private leverandører med det billigste tilbud opgaven og driften, men leverer efterfølgende en ringere kvalitet og må trække sig eller bliver direkte fyret. Her ender besparelser ved valg af private ofte med store menneskelige og økonomiske udgifter for borgere, kommuner og ansatte.

Udbud skaber bureaukrati
Vores medlemmer frygter at bruge endnu mere tid på bureaukrati, når næsten alle opgaver skal i udbud, som fx Venstre ønsker. Det er tid, der går fra borgene – og i forvejen bruger offentligt ansatte 60 millioner timer årligt på kontrol og bureaukrati.Vi har allerede i dag et stort udvalg af privatskoler og institutioner – det frie valg og alternativ til folkeskolen og kommunale institutioner eksisterer allerede – ligesom private firmaer er udbredt i ældreplejen.
I kommunerne, som står for flest udbud, ligger udbuddet af opgaver stabilt på cirka 25 procent. Det er her meget vigtigt at anføre, at danske kommuner hyppigere lader private firmaer løse offentlige serviceopgaver, end de svenske kommuner, som ellers ofte fremhæves som et forbillede. Jeg ser tallene som et udtryk for, at omfanget af konkurrence har fundet et naturligt og fornuftigt niveau. Nogle opgaver er og bliver fællesskabets, fordi vi bedst og billigst selv håndterer opgaven i det offentlige. 
Indlæg bragt i Børsen d. 5/3/2014.