Uden tillidsrepræsentanterne ville den danske model ikke eksistere. Det er udgangspunktet for en ny debatbog med det sigende navn: ’Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model’ af Bjarne Henrik Lundis, der også står bag bøger som ’Farvelfærd’ fra 2010 og ’Den Danske Model’ fra 2013.
22 forskellige vinkler på rolllen som TR
Bogen er bygget op omkring interviews med 22 tillidsvalgte fra det offentlige og private arbejdsmarked, der alle svarer på de samme spørgsmål om deres syn på tillidsrepræsentantens rolle, opgaver og betydning. Læs bl.a. om, hvordan formand for FTF, Bente Sorgenfrey, Majbrit Berlau (Dansk Socialrådgiverforening) og Lizette Risgaard (LO) mener, tillidsrepræsentanten skal forholde sig til kolleger, som ikke er medlemmer af fagforeningen. Og om deres syn på, om tillidsrepræsentanterne er rustede til de mange beslutninger, som i stigende grad bliver lagt ud til lokal afgørelse.
Bestil bogen på http://bog.nu/forlag/forlaget-sidespejlet