Pensioner skal sikre ældre en anstændig levestandard og give dem mulighed for at være økonomisk uafhængige. Den offentlige pension som folkepensionen er den væsentligste indtægt for pensionister. Europa-Parlamentet beklager i en rapport, at EU-Kommissionen ikke lægger hovedvægten på at sikre, at folk får en pension, så de ikke ryger ud i fattigdom.
Flere end hver femte kvinde over 75 år lever et liv under fattigdomsgrænsen. Det betyder, at de risikerer et liv i fattigdom og social udelukkelse.
Generelt er hovedparten af de ældre i dag kvinder. Europa-Parlamentet lægger derfor vægt på, at der i debatten om pensioner både er en arbejdsmarkedsvinkel og ligestillingsvinkel. Både arbejdsmarkedspolitikken og supplerende arbejdsmarkedspensioner er afgørende for, at både mænd og ikke mindst kvinder ikke ender i fattigdom som ældre.

Socialdemokraternes Ole Christensen understreger, at Europa-Parlamentet på sin samling i Bruxelles netop lagde vægt på arbejdsmarkedspensionerne, og at nye EU-regler ikke må ødelægge de nationale ordninger, der er opbygget. Parlamentet understreger, at ordningerne er forskellige i landene, og at det derfor er vanskeligt med fælles regler.
Vi har jo set, hvilken succes de danske arbejdsmarkedspensioner er blevet. De er en fordel for lønmodtagerne, der er sikret pensioner, og for staten. Vi ser, hvilke problemer en række andre lande har med deres pensioner for tiden netop, fordi de ikke har opbygget selvstændige arbejdsmarkedspensioner, siger Ole Christensen.
Parlamentet kræver direkte, at ”EU’s lovgivningsmæssige initiativer i denne henseende respekterer medlemsstaternes valg med hensyn til pensionsordningerne under anden søjle” (arbejdsmarkedspensionerne), og videre hedder det, at Parlamentet:
1.fastholder, at pensioner under anden søjle, uanset udbyder, ikke bør bringes i fare af EU-regler, som ikke tager højde for deres langsigtede horisont;
2. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at princippet om ligebehandling af kvinder og mænd anvendes.
Videre hedder det, ”at Kommissionen snarere bør anbefale kollektive, solidaritetsbaserede supplerende arbejdsmarkedspensioner, som helst skal hidrøre fra kollektive overenskomster og være etableret på nationalt plan, sektorplan eller virksomhedsplan…”.
Aktiv arbejdsmarkedspolitik en del af løsningen
Europa-Parlamentet understreger, at EU-landene kommer til at betale mere i pensioner de kommende mange år. Antallet af personer på over 60 år vil stige med over to millioner om året. I dag er 17 procent af borgerne i EU over 65 år. I 2060 vil det ifølge EU’s prognoser være 30 procent.
Længere levealder og ændringer i befolkningens sammensætning, hvor der er født færre børn i en række lande først og fremmest i Syd- og Østeuropa, øger presset på de offentlige budgetter. I en række lande går folk tidligt på pension, og de forlader arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. I gennemsnit i EU er kun 47,4 procent af de 55-64-årige i arbejde og kun 40,2 procent af kvinderne. I nogle lande er det så godt som umuligt for ældre at få et job. Kun to procent af ledige stillinger går til en person på over 55 år.
Det er jo sådanne forhold, der får os til at lægge vægt på, at pensionsdebatten også drejer sig om arbejdsmarkedspolitik og ligestillingspolitik. Arbejdsmarkederne må indrettes, så ældre kan blive i jobbene og fortsat har kvalifikationer til nye job, siger Ole Christensen.
Europa-Parlamentet finder, at det er nødvendigt med ændringer i strukturer i lande. Samtidig peger Parlamentet også på, at pensionsforhold må tænkes bedre med ind i den ny økonomiske styring, der er vedtaget i EU, hvor EU kommer med anbefalinger til landene.
Parlamentet afviser den tankegang, der tidligere var udbredt, at ældre giver plads til yngre ved at gå på pension. Det hedder, at ” antagelsen bag førtidspensioneringsordninger, hvor ældre arbejdstagere får lov til at gå på pension tidligt, således at der bliver ledige job til de unge, har vist sig at være empirisk forkert, idet de medlemsstater, der kan fremvise den højeste gennemsnitlige beskæftigelsesrate blandt unge, også er dem, der har den højeste beskæftigelsesrate for ældre arbejdstagere;”
Kilde: fagligt.eu