9,5 millioner mennesker i EU arbejder i en fremmed medlemsstat. Andre 1,2 millioner bor i ét EU-land, men arbejder i et andet. 15 procent af borgerne i EU-landene er ikke fristet af mulighederne for at arbejde i et andet EU-land, og det er for mange, mener EU-Kommissionen. Den vil have yderligere gang i bevægeligheden i EU, så ikke kun tre procent af arbejdsstyrken benytter sig af mulighederne for at arbejde i et andet EU-land.
Med en række nye forslag håber EU-kommissær László Andor, at flere borgere i EU-landene flytter til andre EU-lande og tager job. Blandt forslagene er krav om, at medlemsstaterne opretter nationale kontaktpunkter, der kan informere, bistå og rådgive arbejdstagerne og arbejdsgiverne om ansattes rettigheder og arbejdsgivernes muligheder for at få arbejdskraft fra andre lande. I dag finder borgerne, at der er mange hindringer.
Hindringerne gælder både vilkår for ansættelser, løn, muligheder for at gøre karriere og den placering, en ansat fra et andet EU-land får i de forskellige hierarkier.
Der er også krav om statsborgerskab til bestemte stillinger i de fleste lande. Og der er store problemer med adgangen til de sociale ydelser, hvor senest Storbritannien ønsker særregler, når der til næste år åbnes for rumæneres og bulgareres fri adgang til arbejdsmarkedet.
EU arbejder på regler for anerkendelse af faglige kvalifikationer. Også på det punkt vil Kommissionen have fremskyndet processen, så det bliver lettere at godkende uddannelser fra de enkelte EU-lande.
Det skal være lettere at klage, hvis en borger mener, at en stat har forbrudt sig på retten til fri bevægelighed.
Kommissionen erkender også, at der er en række tilfælde, hvor borgere ansættes, men ikke under ordnede forhold. Derfor skal det også være lettere for fagforeninger, men også ngo’ere og andre organisationer at iværksætte administrative eller retslige procedurer på vegne af den enkelte arbejdstager fra et andet EU-land, hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling.
EU-kommissær László Andor mener, at netop den fri bevægelighed er et centralt princip i EU’s indre marked. Hvis borgerne benytter sig af retten, kan det udligne nogle af forskellene i arbejdsløsheden i EU. Så folk i lande med stor arbejdsløshed søger hen, hvor den er mindre.
Arbejdskraftens mobilitet er til fordel for alle – både medlemsstaternes økonomier og de enkelte berørte arbejdstagere. Dette forslag vil hjælpe arbejdstagerne med at overvinde hindringer for at arbejde i et andet EU-land, udtaler László Andor.
Kilde: fagligt.eu