Danskernes arbejde slider nu så meget på sind og sjæl, at psykiske sygdomme topper listen over anmeldte erhvervssygdomme.
En ny opgørelse viser igen, at det ikke længere kun er ryg-, høre- eller hudsygdomme, der sender medarbejdere syge hjem.
Den nyeste opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at psykiske sygdomme for længst har overhalet alle andre sygdomme og nu ligger på en trist førsteplads med langt ned til nummer to og tre. Og forspringet til nummer to og tre på listen bliver større.

Tallene over anmeldte erhvervssygdomme viser, at over hver femte skyldes psykisk sygdom.
Et kedeligt år for arbejdsmiljøet
2012 var på flere måder et grimt rekordår. Der blev slået ny rekord i antallet af anmeldelser med 20.306. Det var næsten 2.000 flere end året før. Samtidig steg antallet af anmeldelser om psykiske erhvervssygdomme på et enkelt år med omkring 1.000 eller næsten 30 procent fra 3.484 i 2011 til 4.475 i 2012.
Det er svært at pege på en bestemt grund til den markante stigning i tallene, vurderer Hans Hvenegaard. Han er arbejdslivsforsker og arbejdsmiljørådgiver i TeamArbejdsliv og har i årevis beskæftiget sig med emnet.
Alligevel mener han, at det er muligt at pege på nogle årsager.
"Når der generelt er fokus på det psykiske område, så kan der ske en stigning. Men det er jo heller ingen hemmelighed, at der længe har været besparelser i den offentlige sektor. Selv om man taler om at gøre tingene smartere, så er der en tendens til et stigende arbejdspres," siger Hans Hvenegaard.

Han peger også på, at et par år i krisens tegn kan medføre jobusikkerhed og et stort pres på den enkelte.
Den faglige stolthed er presset
"Samtidig kan vi se, at nogle jobtyper har fået et stigende arbejdspres. Det kan især ramme hårdt på folk med høj faglig selvforståelse," forklarer han og peger på psykiatrien og handikapområdet som eksempler.
"Der kan medarbejderne opleve ikke at kunne give samme omsorg som tidligere, og det kan virkelig være, hvad vi kalder en belastningsfaktor," tilføjer Hans Hvenegaard.
I FTF er de nye tal desværre ingen overraskelse. Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte har FTF længe ønsket en ligestilling af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, og der er da også sket fremskridt.
I april blev fysisk og psykisk arbejdsmiljø ligestillet i arbejdsmiljøloven. Det er et vigtigt signal om, at psykisk arbejdsmiljø skal tages ligeså alvorligt som støj, røg og møg, mener FTF´s formand Bente Sorgenfrey.
Men der er stadig lang vej endnu til en reel ligestilling. Derfor foreslår FTF en ændring i fordelingen af de midler, der er til rådighed i arbejdsmiljøindsatsen.
Stadig mest fokus på det fysiske
I dag bliver de fleste penge brugt på områder, hvor der er problemer med det fysiske arbejdsmiljø.
"Der skal afsættes penge til en målrettet indsats på områder, hvor vi kan se, at den psykiske nedslidning er størst. Pengene skal støtte arbejdspladsernes egen indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø," foreslår Bente Sorgenfrey.