Om kort tid lancerer regeringen en konkurrenceevnepakke, der skal styrke især industriens konkurrenceevne ved at lette virksomhedernes skatter og afgifter. Pakkens indhold er endnu ikke kendt, men der har i den seneste tid været flere bud på, hvordan det kan ske.
Fx har DI, talerør for Danmarks store virksomheder, fremlagt en plan for, hvordan private virksomheder kan skabe 15.000 nye job. DI’s egen ‘konkurrencepakke’ har en samlet pris på 11,7 mia. kr., som går til at lempe eller afskaffe en lang række skatter og afgifter til erhvervsliv. Pengene skal skaffes ved at køre nulvækst i den offentlige sektor i 2014 og 2015. Det giver ca. 10 mia. kr. Resten skal komme fra at skære ned på SU og kontanthjælp, foreslår DI.
Dividerer man 15.000 op i 11,7 mia. kroner får man en stykpris pr. nyt job på 780.000 kr., og det er en tårnhøj pris samfundsøkonomisk set. Det mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Nettopris pr. job: 2,9 millioner
For selv om nulvækst umiddelbart kan have en neutral, nærmest gratis klang, er der reelt tale om en model, der koster tusindvis af nedlagte job i den offentlige sektor. Nulvækst i den offentlige sektor i 2014 og 2015 vil således betyde 11.000 færre fuldtidsstillinger i den offentlige sektor. Det fremgår af et svar fra Finansministeriet til Folketingets Finansudvalg.
”Knap 800.000 skattekroner for hvert nyt job i den private sektor er en tårnhøj pris at betale, når man samtidig skal nedlægge et næsten tilsvarende antal stillinger i den offentlige sektor”, siger Bente Sorgenfrey.
Hvis man opstiller et samlet samfundsregnskab og samler antallet af job i de to sektorer under ét, bliver prisen endnu højere pr nyt job: DI’s 15.000 nye job minus de 11.000 nedlagte offentlige stillinger giver et nettoresultat på kun 4.000 nye job – til en stykpris på hele 2,9 mio. kr.
Allerede betalt en høj pris
Bente Sorgenfrey peger på, at den offentlige sektor i forvejen er dybt mærket af de seneste års store fyringsrunder.
”De mange fyringer i den offentlige sektor har trukket deres spor: Det er gået hårdt ud over både kvaliteten af den service, borgerne får, og det er gået ud over de ansattes arbejdsmiljø. Det viser bl.a. flere af vores undersøgelser”, siger hun.
Hvis den offentlige sektor skal betale for vækst i det private erhvervsliv, som også bl.a. Venstre og tænketanken CEPOS for nylig har foreslået det, må man vide, at det har sin pris, understreger Bente Sorgenfrey.
”For tiden er der en tendens til at stille et regnskab op, hvor man kan hente et antal milliarder kroner i den offentlige sektor nærmest helt gratis og omkostningsfrit. Men det har sin pris at fyre tusindvis af ansatte i den offentlige sektor”, siger FTF’s formand.