Lønpolitikken er på dagsordenen i Europa. I sidste uge støttede arbejdsmarkedets parter og flere lande, at EU ikke skal blande sig i de nationale løndannelser. På et møde i EU-kommissionens særlige beskæftigelsesudvalg lød det ifølge referater, at lønnen skal fastlægges af de sociale parter i de enkelte lande.
Imens fortsætter debatten. Det europæiske institut for leve- og arbejdsforhold, Eurofound, viser i en rapport, at der har været en forskellig lønudvikling i Europa på en række områder. Eurofound peger samtidig på, at der er forskellige opfattelser af, hvad løn er, og minder om en ILO-deklaration fra 1944, der fastslår, at arbejde ikke er en vare. Der er til gengæld enighed om, at løn ikke er tilstrækkelig til i dag at udrydde fattigdom, og at der eksisterer et begreb, ”working poor”, hvor folk nok har arbejde, men samtidig lever i fattigdom.
Eurofound peger på, at de forskellige lønforhold bliver opfattet som konkurrence, hvor arbejdsgivere, der betaler lidt i løn til de ansatte, søger unfair fordele. Den gensidige fordel eksisterer i et system, hvor der er fælles spilleregler og et system med kollektive forhandlinger, der kan være indrettet, så resultater af forhandlinger overføres til dem, der ikke er dækket af dem.
Instituttet tager også den generelle lønpolitik op, hvor den samlede lønpolitik får indflydelse på den økonomiske udvikling. Den almindelige løn er generelt gennem en række år udgjort en mindre del af den generelle løndannelse, hvor kapitalindkomster har snuppet en større del. Indkomstfordelingen er også blevet større.
Særlig i Grækenland, Spanien og Rumænien er forhandlingssystemerne gået i retning af en decentralisering helt ned på virksomhedsniveau, mens det er gået den anden vej i Finland.
I nogle lande er de sociale parter kommet mere med i fastsættelsen af mindstelønnen. Det gælder blandt andet i Ungarn og Rumænien.
Reallønnen har udviklet sig vidt forskelligt i landene i EU. Den er øget mest i Slovakiet og Tjekkiet og faldet mest i Storbritannien og på Malta.
Kilde: fagligt.eu