I de baltiske lande er op mod eller flere end hver fjerde, der kan betegnes som lavtlønnet, og lønnen er virkelig lav. Grænsen i Letland er sat til 1,9 euro i timen (14 kroner), og den timeløn er det 27,8 procent af letterne, der i bedste fald når op på. I Sverige er grænsen sat ved 9,9 euro i timen (73 kr.). Forskellene fremgår af følgende tabel med udvalgte lande.
Land |
Grænsen i euro |
I alt i pct. |
Kvinder i pct. |
Mænd i pct. |
Letland |
1,9 |
27,8 |
28,7 |
26,7 |
Litauen |
1,8 |
27,2 |
29,4 |
24,5 |
Estland |
2,7 |
23,8 |
30,1 |
15,5 |
Polen |
2,6 |
24,2 |
26,8 |
21,8 |
Rumænien |
1,3 |
25,6 |
25,8 |
25,5 |
Bulgarien |
1,0 |
22,0 |
21,6 |
22,5 |
Tyskland |
10,2 |
22,2 |
28,7 |
17,0 |
Storbritannien |
8,4 |
22,1 |
27,6 |
16,7 |
Sverige |
9,9 |
2,5 |
3,1 |
1,9 |
Finland |
10,6 |
5,9 |
8,0 |
3,3 |
Østrig |
8,6 |
15,0 |
24,8 |
8,2 |
Frankrig |
9,2 |
6,1 |
7,9 |
4,5 |
Spanien |
6,3 |
14,7 |
21,0 |
9,2 |
Danmark |
16,6 |
7,7 |
9,8 |
5,4 |
En lavtlønnet er defineret som 2/3 af den løn, som halvdelen tjener mere end og halvdelen tjener mindre end.
De tyske lønninger er generelt ikke steget i takt med andre EU-landes gennem en årrække. Fra andre statistikker fremgår det, at det især er områder, der er truet fra udlandet, der er sakket bagud som inden for byggeriet og områder, hvor der ikke kræves høj uddannelse. Opgørelsen fra Eurostat viser da også, at 54,6 procent af tyskerne med kort eller ingen uddannelse er lavtlønnede. Det er den højeste procentdel i hele EU. I Slovakiet er det 51,5 procent og 49,4 procent i Rumænien mod blot 14,8 procent i Danmark og kun 4,2 procent i Sverige.
Gennemsnittet i EU er 29,0 procent, mens 27,8 procent af lønmodtagerne med kort eller ingen uddannelse i eurozonen er lavtlønnet.
Kilde: fagligt.eu