Der er forskel på at være med i en overenskomstbærende fagforening eller stå uden for. Helt konkret har arbejdsgivere lov til at give bedre vilkår på jobbet til ansatte, der er medlem af en fagforening med forhandlingsretten til den kollektive overenskomst på en virksomhed – end til ansatte, der er medlem af Krifa eller slet ikke er organiserede. Det har tre højesteretsdommere for nylig fastslået i en Faglig Voldgift.
I den konkrete sag får medlemmer af LO-forbundene 3F og HK et løntilskud fra en privat fond i forbindelse med uddannelse eller barsel – i modsætning til deres uorganiserede kolleger eller kolleger organiseret i Kristelig Fagbevægelse, der ikke får dette tilskud.
Og den praksis er helt i orden, fastslår den Faglige Voldgift. Sagen var rejst af DI, der fandt at ordningen var i strid med bl.a. foreningsfrihedsloven.
Loven om foreningsfrihed ingen hindring
Parterne var enige om, at loven om foreningsfrihed ikke forhindrer, at en arbejdsgiver løbende under ansættelsesforløbet kan favorisere medarbejdere, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening. Foreningsfrihedsloven omfatter alene forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Således må en arbejdsvier fx ikke i et stillingsopslag lægge vægt på medlemskab af en bestemt fagforening.
Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, glæder sig over afgørelsen, som hun ser som endnu en sejr for den danske model på linje med Vejlegårdsdommen for nylig.
”Kendelsen slår fast, at medlemmer af de ’gule’ fagforeninger og uorganiserede ansatte ikke bare kan lade deres organiserede kolleger bære og betale – for bagefter at nyde frugterne af deres arbejde”, siger Bente Sorgenfrey.