Utallige timer på kontorstolen kun afbrudt af frokosten og de obligatoriske tissepauser. Sådan ser hverdagen ud for mange it-professionelle, socialrådgivere, finansansatte og andre FTF’ere.
Det stillesiddende arbejde går ud over helbredet og øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes, også selv om du er aktiv i fritiden. Det konkluderer rapporten "Stillesiddende adfærd – en helbredsrisiko?", som Vidensråd for Forebyggelse står bag.
Men du behøver ikke kontakte lægen. Sammen med kollegaerne kan du nemlig forebygge og mindske bivirkningerne ved stillesiddende arbejde, påpeger Gisela Sjøgaard, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
"De typiske gener ved stillesiddende arbejde er, at man får ondt i nakken og skuldrene og måske også håndled og arme. Herudover bliver konditionen svækket, hvis man sidder ned mange timer i døgnet uden at lave noget fysisk. Og her er otte timer altså nok, til at det er skadeligt," siger hun.
Lederen kan kickstarte kollegaerne
Mette Aadahl er seniorforsker og fysioterapeut ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse, og hun har været med til at udarbejde rapporten om stillesiddende arbejde. Hun mener, at lederne kan gøre meget for at give medarbejderne mulighed for at bevæge sig i løbet at dagen.
"Lederne kan udnytte deres stilling til at få indflydelse på de fysiske rammer på arbejdspladsen, så der bliver bedre mulighed for bevægelse i hverdagen. Det kræver ikke mere en lille gåtur eller plads til at stå op og arbejde, for at man kan påvirke sit helbred i den rigtige retning," siger Mette Aadahl.
Ifølge Gisela Sjøgaard kan lederen gå forrest i kampen for en mere aktiv arbejdsplads.
"Hvis aktivitetsniveauet skal op, bliver lederen nødt til at være et aktivt forbillede for sine ansatte. Det kan være, at lønforhandlingerne foregår i løb. Hvis lederen ikke selv er aktiv, kan ansvaret gå videre til en medarbejder, der kan motivere kollegerne til at komme op af stolene," siger Gisela Sjøgaard.
Hun påpeger, at motion skal gøres til en social aktivitet.
"Det er meget nemmere at holde hinanden oppe på at gå eller cykle på arbejde, hvis man gør det sammen. Det kan også være interne konkurrencer, som hvem bestiger først et bestemt bjerg målt i meter, hvis alle bliver udstyret med en skridttæller, eller det kan være, at en beslutter sig for at arrangere fællessvømning om morgenen," siger Gisela Sjøgaard.