De 27 EU-landes undervisningsministre satte i sidste uge fokus på de problemer med arbejdsløshed og også mangel på arbejdskraft, der er i de fleste EU-lande. Uddannelse noget af det, der kan forbedre konkurrenceevnen og bidrage til både vækst og beskæftigelse. Men det kræver en øget indsats.
Uddannelser skal forbedres, men borgere skal også hjælpes, så de har den helt grundlæggende kunnen og først og fremmest at kunne læse, skrive og regne EU har som mål i sin Europa 2020 strategi, at under 15 procent af borgerne til den tid har de problemer. Skal det mål nås, er det afgørende, at EU og medlemslandene strammer op i undervisningssektoren på en række områder og går nye veje, konkluderede ministrene på et rådsmøde i Bruxelles.

Skolerne og lærerne er afgørende for, at de unge får den helt basale visen. Lærerne må støttes, så også de kan udvikle sig. Også deres uddannelser kan blive bedre. Lærernes motivation må styrkes, og de må have en højere status. Den græske undervisningsminister beklagede på mødet de græske forhold, hvor det var svært at motivere til en yderligere indsats, når lærernes lønninger i visse tilfælde var reduceret med 50 procent.
EU-kommissær Androulla Vassiliou pegede på, at der kunne være behov for en strategi for nytænkning inden for undervisningen og måske også mere inspektion på skolerne, så det var sikkert, at de levede op til krav om kvalitet. Kommissionen lægger samtidig vægt på, at lærere deltager i programmer, hvor de kan få ny viden og inspiration ved at deltage i EU-projekter og selv få undervisning i andre lande.
Grundlæggende færdigheder en forudsætning for demokrati
EU har en række projekter for ”de bedrestillede forældres børn”, der får udviklet deres i forvejen gode kundskaber. De svagere grupper af unge bliver i højere grad overladt til sig selv, og mange kommer ikke i gang med noget ikke mindst under den nuværende krise. Rådsmødet konkluderer da også, at der skal en række initiativer til for at få øget de grundlæggende kundskaber, og at det i den henseende ikke kun gælder om at få fat i de unge, men også ældre, der har samme problemer med at læse, skrive og regne.
De færdigheder er afgørende for, at borgere bliver en del af samfundet og dermed, at de er med i udviklingen af demokratiet. Den opgave kan skolerne ikke være ene om at påtage sig. Det er en generel samfundsopgave, hvor udspillet også ligger i de lokale samfund, regionalt og nationalt.
Der må udvikles programmer, så hele familier får øget deres færdigheder og helt grundlæggende, at de lærer at læse. Arbejdsgivere kan bidrage ved også at sætte undervisning i gang, hvor ansatte har problemer. Også arbejdsgiverne har glæde af, at de ansatte har de grundlæggende færdigheder på et tidspunkt, hvor der bliver færre og færre job, hvor det ikke er nødvendigt at kunne læse og skrive.
EU-Kommissionen sætter næste år fokus på problemerne med et særligt arrangement, en uge med ”Europa Elsker at Læse”.
Der er også enighed om, at Socialfonden øger støtten til projekter inde for undervisning, og Livslang Læring bliver igen nævnt som noget, der er afgørende for, at borgere får opsummeret og udviklet deres færdigheder.
Ikke bare uddannelse på skolebænken
Det er ikke kun et spørgsmål om, at de unge får uddannelser, der passer til udviklingen på arbejdsmarkedet. Også de, der er på arbejdsmarkedet, må følge med udviklingen. Men får de ansatte øget viden og færdigheder gennem arbejdet og kurser på arbejdet, må det også være sådan, at de får glæde af det, hvis ændrer arbejdsplads og ikke har papir på de øgede kundskaber. EU arbejder stadig på forskellig måde med ordninger, der giver lønmodtagere mulighed for at få vurderet og anerkendt de såkaldte uformelle kvalifikationer.
Netop godkendelser af færdigheder, der er opnået i andre lande, er dog stadig noget, en række lande har problemer med. Der er endnu ikke noget system, der klart og entydigt definerer, hvad der tæller med og ikke tæller med. Landene er under pres for inden 2018 at få gennemført initiativer, der gør det muligt for borgerne at få vurderet og eventuelt anerkendt deres uformelle kvalifikationer.
For de unge under uddannelse lægger ministrene samtidig vægt på, at der også bliver mulighed for, at folk prøver sig af i praksis. Hidtil har der mest været fokus på almindelige erhvervsuddannelser, men diskussionen er nu udvidet til, at også folk under videregående uddannelse kommer i praktik.
Rådet om de grundlæggende færdigheder, se her
Kilde: fagligt.eu