De unge vandt, de ældre tabte, da EU-domstolen i dag føjede et nyt bidrag til fortolkningen af reglerne, der forbyder forskelsbehandling på grund af alder. Den korte udlægning er, at EU-domstolen viser stor respekt for den nationale arbejdsmarkedspolitik, der vil balancere mellem hensynet til de ældre – og de store ønsker om at give plads for de unge på arbejdsmarkedet.
Dommen faldt i en sag, der var indbragt af en svensk postarbejder. Han var utilfreds med regler, som automatisk viste ham døren på 67-årsdagen. Postarbejderen ville gerne blive ved med at arbejde, fordi hans pension var for ringe. Han argumenterede for, at automatikken stred mod EU-direktivet, der forbyder forskelsbehandling. Men nej, EU-dommerne følger de svenske myndigheder, der sagde:
at 67-årsreglen for det første har til formål at undgå ydmygende afskedigelser af arbejdstagere som følge af deres høje alder.
at 67-årsreglen muliggør den en justering af alderspensionsordninger, som baseres på livsindkomstprincippet.
at 67-årsreglen har til formål at begrænse hindringerne for dem, der ønsker at arbejde efter, at de er fyldt 65 år.
at 67-årsreglen har til formål at udgøre en tilpasning til den demografiske udvikling og faren for mangel på arbejdskraft.
at 67-årsreglen har til formål at skabe en ret og ikke en pligt til at arbejde til 67-årsalderen, således at arbejdsforholdet kan fortsætte efter 65-årsalderen.
at 67-årsreglen som en obligatorisk pensionsalder er også medvirkende til, at det er nemmere for unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet.
Vide muligheder for skøn
Sverige argumenterede for, at en sådan aldersgrænse udgør en politisk og social konsensus, der har gjort sig gældende i mange år mellem arbejdsmarkedets parter. Desuden fremhævede den svenske regering, at de læste EU-domstolens tidligere afgørelser på den måde, at det ubestrideligt er et lovligt mål i medlemsstaternes social- eller beskæftigelsespolitik at fremme ansættelse, navnlig når der er tale om at lette unges adgang til udøvelse af et erhverv.
Domstolen konstaterer, at der tilkommer medlemsstaterne en vid skønsmargin, når de fastlægger mål og midler for socialpolitik og beskæftigelse. Domstolen anerkender også, at 67-årsreglen med til at gøre det nemmere for unge mennesker at komme ind og/eller forblive på arbejdsmarkedet. Forskelsbehandling på grund af alder er forbudt, medmindre forskelsbehandlingen tjener et lovligt formål – og medlemslandene har også efter denne dom en stor frihed i valget af begrundelser for, at alders-fyringer ikke altid er forskelsbehandling. Men der er givetvis masser af aldersgrænser, som ikke vil blive accepteret af EU-domstolen. Af dommen fremgår det, at aldersgrænser under 65 år ikke er så holdbare, som de har været.
Dommen kan læses på dansk