Én blanket. Fire punkter, der skal udfyldes. Gevinst: Dobbelt størrelse tilskud. Fleksibelt vikarvalg. Fordelene for arbejdsgiverne ved at bruge jobrotation, når deres medarbejdere efter- eller videreuddannes, ser umiddelbart indlysende ud.
Og i dag siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i Politiken, at hun fortsat satser på at fremme ordningen, som skulle have været en del af aflyste trepartsforhandlinger.
Men jobrotation trænger tilsyneladende til at blive markedsført overfor arbejdsgiverne. Mange af dem kender intet eller meget lidt til ordningen, hvor de kan få 170 kr. i timen i tilskud til lønnen til en vikar. Det fortæller Tom Levi Larsen, som har arbejdet som jobrotationskonsulent i Beskæftigelsesregion Nordjylland siden 1. november sidste år. Her arbejder han med jobrotation på tværs af alle kommunerne i beskæftigelsesregionen (se boks).
"Mange arbejdsgivere har slet ikke forstået den økonomiske fordel, som det giver at bruge jobrotationsordningen", er hans erfaring.

Klar økonomisk fordel
Når medarbejderne skal af sted på kurser eller uddannelser, er arbejdsgiverne ifølge Tom Levi Larsen vant til at søge tilskud til selve uddannelsen i form af enten SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)eller VEU (Voksen Elev Uddannelsesstøtte).
Her får man et tilskud på omkring 70-80 kr. i timen. Men statens tilskud til et jobrotationsforløb er på omkring det dobbelte – ca. 170 kr. i timen.
Dertil kommer, at ordningen er fleksibel for arbejdsgiveren, pointerer Tom Levi Larsen: Arbejdsgiveren kan selv bestemme, hvilken funktion, vikaren skal gå ind og dække. Hvis fx en specialiseret medarbejder er væk på et uddannelsesforløb, kan det måske være bedre for arbejdspladsen, at kollegaer dækker over vedkommende, og vikaren i stedet for dækker de huller, der på den måde opstår andre steder. Den ledige skal med andre ord ikke være vikar for en bestemt person.
Også perioden er fleksibel: Der behøver ikke at være præcist sammenfald mellem den periode, hvor en ansat er på uddannelse, og den periode, hvor en ledig arbejder som vikar.
Endelig er det administrativt enkelt for arbejdsgiveren: Vedkommende skal udfylde én blanket. Fire punkter på blanket nr. AB522, hvoraf det ene af punkterne er en underskrift.

Mest ukendt østpå
I Nordjylland, hvor Tom Levi Larsen har arbejdet som jobrotationskonsulent i trekvart år, var arbejdsgiverne allerede vant til at bruge jobrotation, fordi der tidligere har været en jobrotationskonsulent i området, der har arbejdet på tværs af kommunerne.
"Men jeg ved fra mine kolleger i de andre regioner, at det for mange arbejdsgivere er et helt ukendt begreb. Især i region Hovedstaden/Sjælland og Syddanmark, er jobrotationskonsulenterne startet på ret bar bund blandt arbejdsgiverne", siger Tom Levi Larsen.
Som jobkonsulent har han været med til at udbrede kendskabet til ordningen blandt arbejdsgivere. Men lønmodtagernes faglige organisationer har også en vigtig rolle at spille, påpeger han.
"Hvis en arbejdsgiver ser et behov for at efteruddanne en medarbejder, fx efter en MUS-samtale, så kan tillidsrepræsentanten være dén, der gør opmærksom på, at jobrotation faktisk hverken behøver at være en dyr eller bøvlet løsning for arbejdspladsen", siger Tom Levi Larsen.
Han har selv holdt en lang række informationsmøder for tillidsfolk fra forskellige faglige organisationer for at give dem viden om netop jobrotation.
Win-win-win
Som Tom Levi Larsen ser det, har alle tre parter noget at vinde på ordningen:
"Arbejdsgiverne får både deres medarbejdere uddannet uden særlige omkostninger – og de får et bedre rekrutteringsgrundlag. De ansatte bliver efteruddannet og øger deres kvalifikationer og dermed deres markedsværdi. Endelig får de ledige en tilknytning til en arbejdsgiver og øger på den måde deres chancer på arbejdsmarkedet. De er til en almindelig jobsamtale og arbejder på lige vilkår med de fastansatte uden særlige hensyn", siger Tom Levi Larsen.

Det bedste instrument
FTF, som er hovedorganisation for 450.000 offentligt og private ansatte, har længe peget på jobrotation som det bedste værktøj til at få især nyuddannede ledige i arbejde. Flere af faggrupperne på FTF-området er præget af en voksende ledighed blandt nyuddannede. Det gælder fx folkeskolelærere, bygningskonstruktører, pædagoger og sygeplejersker.
Fx er ledigheden for de unge lærere steget fra 5,7 til 10,7 procent inden for det seneste år, og blandt de unge pædagoger er ledigheden nu oppe på næsten 9,7 procent. Sundhedsområdet har en ungdomsledighed på 7,2 procent. Og 75 procent af nyuddannede folkeskolelærere har stadig ikke fundet job tre måneder efter endt uddannelse. Det samme gælder hver anden nyuddannede sygeplejerske.
"På den måde får kernearbejdskraften i fremtidens velfærdssamfund ikke brugt deres kompetencer og risikerer at droppe ud af faget. Men med jobrotation får den ledige konkret erhvervserfaring, og for mange ledige er ordningen også vejen til fastansættelse. Jobrotation er en helt rigtig vej at gå for at nedbringe ungeledigheden", siger Bente Sorgenfrey.
FTF ønsker især, at de ledige nyuddannede kan få adgang til jobrotation uden økonomiske begrænsninger. I dag er der et økonomisk loft på jobrotation til ledige med videregående uddannelse, mens der er ubegrænsede midler til ordningen for faglærte og ufaglærte.