Regeringen arbejder i øjeblikket på at slå AKF, KREVI og DSI sammen til et nyt analyse- og forskningsinstitut for kommuner og regioner. Et lovforslag forventes fremsat midt i marts.
Respekter faglighed og uafhængighed
Der kan i princippet være god musik i at samle de eksisterende tre institutter, hvis det gribes an med respekt for det nye instituts faglighed og uafhængighed – og for at frigøre ressourcer til mere forskning i den offentlige sektors udvikling. For den offentlige sektor står som bekendt midt i store udfordringer og omstillingsbehov. Og sådan vil det være i mange år frem. Der er nemlig meget stram økonomi, et demografisk udgiftspres og vedvarende høje krav fra borgere og politikere.
Den offentlige sektor skal med andre ord styres effektivt og med plads til innovation og fortsat udvikling af velfærden. Hvis det skal kunne lykkes at finde nye og gode løsninger, som også er langtidsholdbare, er det afgørende, at det sker på et solidt vidensgrundlag.
Derfor er der brug for, at et nyt analyse- og forskningsinstitut kan producere anvendelsesorienteret forskning på et højt kvalitetsniveau. Dermed vil beslutningstagerne på alle niveauer kunne sikres et godt fundament for at træffe kloge beslutninger.
Uafhængigt og stærkt forskningsmiljø
Forudsætningen herfor er, at instituttet reelt bliver uafhængigt og med et stærkt forskningsmiljø. Det kan bl.a. sikres ved, at bestyrelsen får en overvægt af personer med en forskningsmæssig baggrund og ved at udpege en forskningskyndig formand.
Instituttet skal også have mulighed for at hente ekstern finansiering til nye opgaver og projekter. Det kan være fra forskningsråd, private fonde, offentlige myndigheder og organisationer med tilknytning til den offentlige sektor. Det skærper uafhængigheden og sikrer, at instituttet kan belyse emner, som der er en konkret og aktuel – og ikke blot politisk – efterspørgsel efter.
Vi har også brug for, at det nye institut ikke blot beskæftiger sig snævert med effektiv ressourceanvendelse og økonomistyring. Emner som kvalitetsudvikling, nye styreformer, innovation, faglighed og demokrati er også vigtige. Det er nødvendigt med et sådant fundament, fordi det afspejler de mange komplekse udfordringer, som kommuner og regioner står over for.
Samtidig bør det nye institut også bygge på et bredt partnerskab mellem forskningsverdenen, beslutningstagere, organisationer og praktikere/brugere, da den offentlige sektors udvikling netop kalder på bredt samarbejde. Derfor bør der tilknyttes et repræsentantskab til instituttet, som bestyrelsen arbejder tæt sammen med ved udarbejdelse af årsprogrammer, årsrapporter mv.
Endelig skal der også være procedurer, der giver et klart armslænge-princip mellem instituttet og ministeren. Her er det fx væsentligt, at kvalitetssikring og projektplaner udelukkende bliver et anliggende mellem instituttets ledelse og bestyrelse.
Høst ikke besparelserne for hurtigt
Sikring af det nye instituts uafhængighed samt faglige bredde og kvalitet bliver altså nøgleordene, når fusionen mellem de tre institutter skal strikkes sammen i den kommende tid.
Det kan måske være fristende at haste processen igennem med udsigt til at høste den besparelse på ca. 25%, som der også er lagt op til. Men det kan blive en meget dyr besparelse i sidste ende, hvis man står tilbage med et vingeskudt institut, som ikke vil have den fornødne legitimitet og kapacitet til at hjælpe de offentlige myndigheder i de kommende års store omstillinger.
For modernisering og reformer i den offentlige sektor er nødvendige, men det skal baseres på robust og uafhængig forskning og viden af høj kvalitet.