FØR.
- Forberedelserne til forhandlingerne tager mange måneder – op til et helt år.
- Her arbejder de lokale afdelinger, kredse, regioner eller tilsvarende på at opsamle medlemmernes krav.
- Det kan fx ske på lokale temamøder.
UNDER.
- De egentlige forhandlinger mellem parterne begynder typisk lige før jul.
- Forinden har forhandlerne aftalt en køreplan for, hvor mange gange de mødes. Traditionelt ser og hører offentligheden ikke meget til forhandlerne. Erfaringen er, at det ofte giver de bedste resultater, når medierne ikke kan bringe brudstykker og halve historier videre fra de lukkede forhandlingslokaler.
- Forliget på statens område lægger som hovedregel den økonomiske ramme for forligene i kommuner og regioner.
- Når de generelle forhandlinger om de overordnede rammer (fx økonomi, ferie og barsel) i stat, kommuner og regioner er afsluttet, begynder de specifikke forhandlinger mellem arbejdsgivere og de enkelte organisationer
Mægling og konflikt
- Det er ikke altid, at parterne kan blive enige.
- Hvis forhandlingerne på et område går i hårdknude, så overgår de til Forligsinstitutionen, som mægler mellem parterne.
- Hvis der fortsat ikke opnås enighed, kan en konflikt træde i kraft – hvis den er varslet rettidigt
EFTER.
- Når forhandlingerne er afsluttet, træder medlemsdemokratiet igen i kraft.
- Medlemmerne af de organisationer og fagforbund, som står bag overenskomsterne, stemmer ved en urafstemning, der typisk foregår over et par uger.