På det offentlige arbejdsmarked kommer Forligsinstitutionen kun i spil, hvis organisationerne afgiver konfliktvarsel.
Forligsinstitutionen spiller en anden rolle i offentlige overenskomstforhandlinger, end på det private område, hvor ’forligsen’ har en mere fast rolle som omdrejningspunkt for forhandlingerne.
På det private område er det fast praksis at sammenkæde overenskomsterne i ét samlet mæglingsforslag. Hvis et sådan forkastes efter urafstemning, kan der udbryde storkonflikt, hvilket senest skete i 1998.
I 2023 blev der indgået en ekstraordinær trepartsaftale om et lønløft til medarbejdere indenfor bestemte områder i den offentlige sektor, lige inden forhandlingerne om nye overenskomster skulle i gang. Derfor blev det aftalt, at de kommunale og de regionale overenskomstforhandlinger skulle afsluttes i regi af forligsinstitutionen.
Parterne bad – som noget helt enkeltstående for 2024 – forligsmanden om, at alle kommunale og regionale aftaler på FH-området blev optaget i ét samlet mæglingsforslag
Generelt – i forhold til både offentlige og private forhandlinger – har Forligsinstitutionen en række særlige beføjelser:
Forligsinstitutionens beføjelser
- har krav på at få oplyst alle strejke- og lockoutvarsler
- kan indkalde parter til forhandlinger, hvis der er udsigt til konflikt
- kan udsætte konflikter, der ellers ville være trådt i kraft
- kan pålægge parterne at genoptage forhandlinger om bestemte punkter
- kan af egen drift – efter drøftelse med hovedorganisationerne – fremsætte mæglingsforslag, der skal sendes til afstemning efter forligsmandslovens regler
Forhandlerne kan komme til at tilbringe mange timer i Forligsinstitutionen.
Det kan være med til at fremme en løsning, at man ikke går fra hinanden, før der er opnået en aftale.