Lønvæksten i Europa er på vej ned efter flere år med høj inflation og store lønstigninger. Men samtidig er beskæftigelsen fortsat rekordhøj, og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Nye tal fra Eurostat og ECB peger på et europæisk arbejdsmarked i balance – men også på store udfordringer med kompetencer, omstilling og fair løn- og arbejdsvilkår.
De seneste tal fra Eurostat og Den Europæiske Centralbank (ECB) peger på, at lønpres og inflation i Europa er ved at finde et mere stabilt niveau efter flere år med ekstraordinære prisstigninger og store overenskomstmæssige lønløft. Samtidig er beskæftigelsen fortsat historisk høj mange steder i EU, og virksomhederne melder fortsat om mangel på arbejdskraft i centrale brancher.
Det nye billede af det europæiske arbejdsmarked er ifølge Eurostat derfor præget af to modsatrettede tendenser. På den ene side er presset på lønningerne aftagende og på den anden er behovet for arbejdskraft fortsat meget stort.
Figur 1
Lønvæksten er på vej ned i tempo
Udviklingen skyldes især, at inflationen er faldet betydeligt siden toppen i 2022-2023. Dermed er behovet for meget store kompensationsstigninger blevet mindre.
ECB’s nye wage tracker viser, at den aftalte lønvækst i euroområdet ser ud til at falde markant gennem 2026 (Figur 2). Efter flere år med høje lønstigninger som følge af inflation og energikrise ventes lønudviklingen nu at stabilisere sig omkring 2,5 pct.
Samtidig betyder de tidligere års lønløft, at mange lønmodtagere gradvist har genvundet noget af den tabte købekraft.
For Danmark og resten af Norden understreger udviklingen betydningen af stærke kollektive aftaler. Det er i høj grad de organiserede arbejdsmarkeder med høj overenskomstdækning, der har været i stand til både at sikre reallønnen og skabe stabilitet i økonomien.
Figur 2
Fortsat mangel på arbejdskraft
Selv om lønpresset aftager, er arbejdsmarkedet fortsat stærkt i store dele af Europa.
EU har fortsat en historisk høj beskæftigelse (Figur 3), og virksomheder i både industri, byggeri, sundhed og service oplever fortsat mangel på arbejdskraft.
Det gælder især:
- Faglærte medarbejdere
- Sundhedspersonale
- Teknikere og IT-specialister
- Medarbejdere til den grønne omstilling
Manglen på arbejdskraft betyder, at lønmodtagernes position fortsat er relativt stærk mange steder i Europa – også selv om inflationen falder.
For fagbevægelsen rejser det en central diskussion om uddannelse, efteruddannelse og arbejdsmiljø. Hvis Europa skal fastholde vækst og grøn omstilling, kræver det investeringer i kompetencer og bedre muligheder for at tiltrække og fastholde arbejdskraft.
Figur 3
Risiko for større forskelle mellem landene
Selv om lønvæksten generelt er på vej ned i Europa, er der fortsat store forskelle mellem medlemslandene.
I flere øst- og centraleuropæiske lande stiger lønningerne fortsat relativt hurtigt, blandt andet fordi arbejdsmarkederne er pressede, og fordi lønniveauerne stadig ligger væsentligt under niveauet i Nordeuropa. I flere vesteuropæiske lande er udviklingen til gengæld mere afdæmpet.
De store forskelle kan skabe nye spændinger på det europæiske arbejdsmarked. Konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft bliver skærpet, og arbejdskraftmigrationen fra øst mod vest kan fortsætte i de kommende år. Samtidig er der risiko for øget lønpres og social dumping på tværs af landegrænser. Derfor spiller stærke kollektive overenskomster og EU’s mindstelønsdirektiv en vigtig rolle i arbejdet for fair løn- og arbejdsvilkår i hele Europa.tive overenskomster en vigtig rolle for at sikre fair løn- og arbejdsvilkår.
Figur 3
Danmark står relativt stærkt
Danmark står fortsat relativt stærkt sammenlignet med mange andre europæiske lande. Den danske model med høj organisationsgrad og brede kollektive overenskomster har været med til at sikre både høj beskæftigelse, stabile lønstigninger og lav arbejdsløshed gennem de seneste år med stor økonomisk usikkerhed. Samtidig er produktiviteten fortsat høj, og arbejdsmarkedet er generelt robust.
Men Danmark står også over for flere af de samme udfordringer som resten af Europa. Mange virksomheder og velfærdsområder mangler arbejdskraft, og både den grønne og digitale omstilling øger behovet for nye kompetencer. Derfor bliver investeringer i uddannelse, efteruddannelse og ordentlige løn- og arbejdsvilkår afgørende, hvis Danmark også fremover skal kunne fastholde et stærkt arbejdsmarked og høj beskæftigelse.
Det betyder, at arbejdsmarkedspolitik, uddannelse og ordentlige løn- og arbejdsvilkår fortsat bliver afgørende temaer de kommende år.
Perspektiv
Eurostats og ECB’s nye tal peger samlet på, at Europa er på vej ind i en ny fase efter inflationskrisen.
Lønstigningerne er ved at normalisere sig, men arbejdsmarkedet er fortsat stærkt. Derfor bliver de næste års store spørgsmål ikke kun, hvor hurtigt lønningerne vokser – men hvordan Europa sikrer nok kvalificeret arbejdskraft, høj produktivitet og ordentlige arbejdsvilkår i en tid med store omstillinger.
For FH og den danske fagbevægelse understreger udviklingen betydningen af den danske model, stærke kollektive aftaler og investeringer i uddannelse og kompetencer
