Europæiske lønmodtagere står over for en markant stigning i energiregningerne, hvis ikke EU griber ind.
Ifølge en analyse fra European Trade Union Institute (ETUI), fremhævet af den europæiske fagbevægelse ETUC, kan den gennemsnitlige husstands energiregning stige med over 1.800 euro om året, hvis de nuværende energipriser fastholdes.
Udviklingen drives blandt andet af stigende globale energipriser, som i høj grad påvirkes af geopolitisk uro og usikkerhed på energimarkederne.
Særligt olie- og gaspriser har været under pres, hvilket hurtigt slår igennem på husholdningernes regninger.
For mange europæiske familier betyder det en mærkbar forværring af privatøkonomien.
Risiko for øget energifattigdom
Danmark: Højt niveau – men stadig sårbar
I Danmark ligger energipriserne allerede i den høje ende sammenlignet med resten af EU. En typisk husstand betaler omkring 11.000 kr. årligt for elektricitet alene, og med varme oveni bliver den samlede energiregning væsentligt højere.
ETUC’s scenarie om en stigning på op mod 1.800 euro (ca. 13.000–14.000 kr.) er derfor i samme størrelsesorden som – eller højere end – en gennemsnitlig dansk elregning. Det understreger, at også danske lønmodtagere vil kunne mærke yderligere prisstigninger tydeligt.
Selvom danske lønninger generelt er højere, vil stigende energipriser især ramme lav- og mellemindkomstgrupper og øge presset på husholdningsøkonomien.
Ifølge ETUC risikerer situationen at forværre den eksisterende leveomkostningskrise og skubbe endnu flere ud i energifattigdom.
Allerede i dag kæmper millioner af europæere med at betale for opvarmning og elektricitet, og yderligere prisstigninger vil ramme særligt hårdt blandt lav- og mellemindkomstgrupper.
ETUC’s generalsekretær Esther Lynch advarer om konsekvenserne og understreger behovet for politisk handling. Hun fremhæver, at det er uacceptabelt, at arbejdere skal bære byrden af stigende energipriser, og at EU har både redskaberne og ansvaret for at gribe ind.
“Workers cannot be left to foot the bill for an energy crisis they did not cause,” lyder det blandt andet fra Esther Lynch, som samtidig opfordrer EU til at handle hurtigt og beslutsomt.
ETUC peger på en række konkrete løsninger.
Det gælder blandt andet investeringer i vedvarende energi for at mindske afhængigheden af fossile brændsler, reformer af energimarkedet for at dæmpe prisudsving samt målrettede tiltag, der beskytter forbrugerne mod ekstreme prisstigninger.
Derudover understreger ETUC behovet for sociale tiltag, der kan sikre, at de mest udsatte husholdninger ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt.
Uden en sådan indsats risikerer energikrisen at forstærke uligheden og skabe øget økonomisk usikkerhed i store dele af Europa.
Budskabet fra fagbevægelsen er klart: Uden hurtig og ambitiøs EU-handling vil stigende energipriser få alvorlige konsekvenser for millioner af europæiske arbejdstageres levestandard. Spørgsmålet er nu, om EU’s beslutningstagere handler i tide til at afbøde konsekvenserne.
ETUI: 10 millioner flere arbejdere kan ikke varme deres hjem
- Antallet af mennesker i EU, der ikke har råd til at opvarme deres hjem, er steget med 16 millioner siden 2019
- I alt lever 47,5 millioner europæere (10,6%) nu i energifattigdom
- Heraf er 23,7 millioner i beskæftigelse
- Det betyder, at 10,3 millioner flere lønmodtagere er ramt siden 2019
- Omkring halvdelen af alle energifattige er nu i arbejde (mod 44% i 2019)
- I 2019 kunne 30,7 millioner ikke holde deres hjem varme
Læs også
