Jude Thaddeus Fernandez blev skudt og dræbt den 29. september under en politiaktion i det hus, hvor han opholdt sig i Binangonan, Rinzal-provinsen.
De officielle påstande om, at han gjorde modstand under anholdelsen, er blevet kategorisk afvist af Kilusang Mayo Uno.
Siden 2016 er 72 fagforeningsaktivister blevet dræbt på Filippinerne, herunder fire siden januar 2023.
Niveauet for “anti-fagforeningsvold” er altså helt ekstremt høj på Filippinerne, hvilket blev grundigt dokumenteret i Global Rights Index 2023 fra ITUC. Grundlæggende rettigheder for lønmodtagere er sat helt ud af spil, og det er ifølge rapporten et af de værste lande at være lønmodtager i.
ITUC’s fungerende generalsekretær, Luc Triangle, udtalte i forbindelse med mord nummer 72 på Filippinerne:
“Vi fordømmer dette seneste drab på en fagforeningsaktivist i et af verdens værste lande med hensyn til anti-fagforeningsvold, hvor der ikke er nogen garanti for rettigheder for arbejdstagere. Vore tanker er hos dem, der stod ham nær, og hans fagforeningskolleger.
“Han var en stolt og modig fagforeningsorganisator, der begyndte under Ferdinand Marcos’ brutale regime, og det er en skam for hele landet, at sådan vold stadig er udbredt i dag.
“Vi kræver en fuld og uafhængig undersøgelse og at de ansvarlige for hans drab stilles til ansvar for deres handlinger.
Det er afskyeligt, at nogen mister livet blot fordi de arbejdede for arbejdstagernes rettigheder”, slutter Luc Triangle.
Global Rights Index 2023
For tiende gang har ITUC udgivet Global Rights Index, der er en omfattende rapport om overtrædelser af rettigheder for lønmodtagere fordelt på 149 høj- og lavindkomstlande og 5 regioner.
Men det er mildest talt ikke noget smukt jubilæum for Global Right Index. Tværtimod bekræfter resultaterne fra 2023 på nedslående vis rapportens oprindelige formål. Prisen for den globale krise med inflation og krig kan ikke kun mærkes på pengepungen hos lønmodtagerne
Global Right Index 2023 konkluderer at lønmodtagere i alle lande har oplevet et rekordhøj stigning i leveomkostninger, en inflation hjulpet godt på vej af grådighed fra de store virksomheder, der sidder på de livsnødvendige forsyninger, fx. el.
Eksempler på overtrædelser
- I 77% af landene fandtes udelukkelse af lønmodtagere fra retten til at etablere eller deltage i en fagforening. Migrantarbejdere, platformsarbejdere og løsarbejdere i den uformelle økonomi blev nægtet retten til foreningsfrihed i fx Burundi, Haiti, Indien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.
- I 42% af landene fandtes begrænset ret til ytringsfrihed og forsamling, som ofte blev mødt med politibrutalitet. I Frankrig blev lovlige protester mødt med voldsomme politibank, vilkårlige anholdelser og tåregas. I Iran blev lærere arresteret og slået af politiet for at deltage i 1. maj demonstrationer.
- I 8 lande blev repræsentanter for fagforeninger dræbt
- I 65% af landene fandtes ingen- eller begrænset adgang til retslig hjælp for lønmodtagere
- I 73% af landene fandtes forbud mod registreringen af fagforeninger bla. i Belarus, Myanmar, Hongkong, Den Centralafrikanske Republik og Guatemala.