Fra den 17.-22. november 2022 deltager FH’s formand, Lizette Risgaard, til den internationale fagbevægelses (ITUC) femte verdenskongres i Melbourne.

Kongressen har fået overskriften ”A New Social Contract”, og baggrunden herfor er, at ITUC efterlyser en ny global social kontrakt, der skal omfatte retten til organi­sering, kollektive forhandlinger og social dialog.

Den nuværende generalsekretær, Sharan Burrows, træder tilbage efter fire år på posten. Der skal derfor vælges ny generalsekretær, hvor der er to kandidater opstillet til posten:

  • Luca Visentini fra Italien og nuværende generalsekretær for ETUC
  • Kemal Özkan fra Tyrkiet og nuværende vice-generalsekretær i Industry All Global

Hvem der får den prestigefyldte post, finder vi først ud af søndag den 20. november om eftermiddagen (lokal tid), hvor afstemningen finder sted.

Foruden den officielle dagsorden er der til kongressen også planlagt en række sideevents.

Lizette Risgaard skal bl.a. deltage i flere events, for at dele FH’s forslag til, hvordan den grønne omstilling bliver retfærdig og sikrer inddragelse af lønmodtagerne.

Herunder vil Lizette dele de friske anbefalinger fra Lønmodtagernes Klimapanel til, hvordan lønmodtagerne kan bidrage til den grønne omstilling på arbejdspladserne.

Har du lyst til at læse lidt mere om kongressen, sideevents mv. i kongressen, kan du finde dagsorden og informationer om kongressen her: Congress 2022 – ITUC

Ønsker du lidt flere informationer om sideevents, klik da på linket:: Congress 2022 – PDF on side events

Fagbevægelsens Hovedorganisation har udarbejdet er klimaforslag, der opfylder 2030-målet og skaber flere gode jobs.  Se forslaget her: Sammen om Grøn Omstilling (dansk) samt Green Transition Together (engelsk)