Kraka er helt ude af trit med virkeligheden i deres indlæg: ”Uddannelse er ikke en arbejdsmarkedspolitisk holdeplads”. Virkeligheden er nemlig den, at det danske arbejdsmarked er ramt benhårdt af coronakrisen.
Ledigheden er steget eksplosivt med over 50.000 og nogle brancher er gået fuldstændig i stå. Der er langtfra job til alle lige nu, og det har skabt en stor utryghed for alt for mange lønmodtagere og deres familier.
Virksomhederne har allerede fået hjælp for trecifrede milliardbeløb. Så nu er det tid til, at vi hjælper lønmodtagerne. Ikke mindst dem, som er blevet ledige under krisen.
Voksne mennesker, der måske har en familie at forsørge, kan forståeligt nok have betænkeligheder ved at starte på en uddannelse, der tager flere år, når deres økonomi er baseret på dagpengesatsen.
Lizette Risgaard, formand FH
Derfor er det heller ikke tid til Kraka’s formaninger fra skrivebordet om, at der ikke er råd til at hjælpe lønmodtagerne og de ledige. Tiden er til det modsatte. Nemlig til at hjælpe alle dem, som helt uforvarende har mistet deres job på grund af krisen og ligeledes alle dem, som frygter, at deres job kan blive ramt. Det kan uddannelse og efteruddannelse være med til.
Tiden er inde til opkvalificering
Sagen er den, at lavkonjunktur og stigende ledighed er et oplagt tidspunkt til at få dem med ingen eller kortere uddannelser til at tage en uddannelse. For det vil give dem bedre muligheder for at få et nyt, godt og varigt job.
Samtidig er uddannelse og opkvalificering ikke kun med til at give den enkelte lønmodtager bedre muligheder. Det er også en stor gevinst for samfundet. FH har bedt den uafhængige analysegruppe DREAM regne på nogle af de samfundsøkonomiske gevinster, der er ved at flere ufaglærte tager en erhvervsfaglige uddannelser.
Og man er kommet frem til, at det vil hæve beskæftigelsen med 8.500 personer på lang sigt. Det samme, som Finansministeriet regner med, at en afskaffelse af topskatten vil give.
Derfor er jeg også meget uenig i Krakas påstand om, at højere dagpenge til ledige under uddannelse er en dårlig idé.
Lizette Risgaard, formand FH
At hæve dagpengesatsen til 110 procent for dem, som starter på uddannelsesrejsen mod at blive faglært, er en meget lille investering, når man ser på den store gevinst, som det vil give at få flere faglærte.
Ressourcer til opkvalificering vil gavne på længere sigt
Samtidig er det helt nødvendigt, at vi hjælper en smule økonomisk, hvis det skal lykkes os at få flere til at tage en faglært uddannelse. Voksne mennesker, der måske har en familie at forsørge, kan forståeligt nok have betænkeligheder ved at starte på en uddannelse, der tager flere år, når deres økonomi er baseret på dagpengesatsen.
Det er svært at få til at hænge sammen. Så der er brug for, at vi giver dem en hjælpende hånd. Og i sidste ende vil samfundets investering jo betale sig selv hjem flere gange.
Det er derfor helt forkert, når Kraka siger, at det langsigtede fokus på uddannelse ikke skal blandes med den aktuelle konjunktursituation og stigende ledighed. Opkvalificering og uddannelse er vejen frem. Både for den enkelte lønmodtager og for resten af samfundet.