”Mange interesseorganisationer ville have godt af at vide, hvordan politikere og meningsdannere faktisk ser dem, for de ville blive overraskede”.

Sådan siger Anders Dybdal, direktør for kommunikationsbureauet Operate. Bureauet har interviewet 60 politikere, embedsmænd, eksperter, og meningsdannere om, hvordan de opfatter de ti største interesseorganisationer. Her kom det bl.a. frem, at politikerne ønsker sig konkrete løsningsforslag.

Det er helt centralt at vide, hvordan politikere, embedsmænd, meningsdannere og eksperter tænker, når de skal påvirkes direkte eller indirekte. For tiden har ændret sig, fortæller Dybdal. I løbet af de sidste 25-35 år er betydeligt flere interesseorganisationer kommet ind over de politiske beslutninger, og de er blevet markant dygtigere til at få sat netop deres sag på dagsordenen. Konkurrencen om indflydelse er blevet benhård. Fagbevægelsen har ikke længere en automatisk plads ved magtens bord, og det mærker man også ude i organisationerne.
Rikke Eggert Lauth, leder af profession hos BUPL, fortæller at de har omstillet sig til den nye situation:

”Vi skal være relativt opsøgende selv og synlige på forskellige fronter. Man bliver ikke bare inviteret, man inviterer sig selv og det er nok det, vi har skullet vænne os til i fagbevægelsen. Man kan ikke bare sidde og vente på at telefonen ringer”.
Det er også derfor, at Lauth og hendes kolleger i BUPL, har tilmeldt syv politiske konsulenter til Masterclass om politisk indflydelse, hvor bl.a. Dybdal skal undervise. De har tidligere haft et par konsulenter på et lign. kursus og det har givet resultater som Lauth forklarer:

”Vi har i højere grad knækket koden til, hvordan man kommer helt ind i det politiske maskinrum, hvordan man kommer til at stå i et regeringsgrundlag eller i en finanslov”.

Det vil BUPL nu gerne udbrede til resten af organisationen.

Ifølge Dybdal er det helt essentielt, at fagforeningerne kender alle de forskellige veje til indflydelse. For mange fagforeninger falder tilbage til den kendte måde at gøre tingene på. For at skære det lidt firkantet ud, forklarer Dybdal, så er der mange, som vælger enten ”demonstrationsvejen” eller ”hviske politikerne i øret – vejen”. Men at opnå politisk indflydelse, skal mere ses som en værkstøjkasse forklarer han, hvor man skal vælge det værktøj, der kan løse problemet.
”Der er to ting, jeg håber deltagerne tager med hjem fra Masterclassen,” siger Dybdal.

”For det første, at de prioriterer deres indsatser. Det største problem er at fagforeningerne mener 117 ting, de formår ikke at udvælge, men mener noget om alt. Det er den største barriere, at man ikke selv er i stand til at pege på, hvor man vil have indflydelse. For det andet, at de finder vejen til indflydelse. Skal vi gå den diskrete vej, hvor vi overbeviser nogle politikere om, at det her er det rigtige og så får de æren for det? Skal vi skabe røre i andedammen, skabe en folkestemning? Skal vi gå direkte til embedsmændene, som så ved, at problemet er der og stille og roligt får det løst, uden politikeren opdager det? Eller skal politikerne presse noget igennem over for embedsmændene? Hvad er jeres indflydelsesstrategi, hvordan vil I opnå det?”, spørger han retorisk.

Særligt den del, der handler om at skabe opmærksomhed om sagen og den vej igennem til at opnå indflydelse, kan styrkes hos fagbevægelsen, mener Dybdal. For fagbevægelsen står med et kæmpe aktiv i kraft af medlemmerne. Det handler om at konvertere den styrke til direkte politisk indflydelse.