Igen i år vil LO og FTF være til stede og slå et slag for mangfoldigheden, når Copenhagen Pride fra den 13.- 19. august klæder hovedstaden i regnbuens farver. For fagbevægelsen er det vigtigt at manifestere, at retten til at kunne være sig selv også gælder når man er på arbejde:
-Ligegyldig hvem man er. Kvinde eller mand. Homoseksuel, biseksuel eller transperson. Alle skal have ret til lige vilkår på arbejdsmarkedet. Derfor deltager fagbevægelsen i Priden. Vi bruger Priden til at sætte fokus på at der fortsat er lønmodtagere, som bliver diskrimineret på baggrund af deres seksualitet eller køn, og som har problemer med at være sig selv på arbejdspladsen? siger LO?s næstformand Nanna Højlund.
4 ud af 10 homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede har i tidligere undersøgelser sagt, at de ikke tør være åbne om deres seksuelle orientering eller kønslige identitet, når de er på arbejde. Derfor er kampen for et mere rumligt arbejdsmarked langt fra slut endnu, siger Nanna Højlund:
– Copenhagen Pride minder os om, at vi ikke er ens allesammen, og at det faktisk er en god ting. For fagbevægelsen handler det om at skabe den åbenhed og tryghed på arbejdspladsen, der skal til for, at medarbejdere åbner sig op og tør være sig selv. Her betyder tonen og jargonen på arbejdspladsen meget. Og det gør personalepolitik og ledelse også.?
Info om LO og FTF arrangementer på Copenhagen Pride 2018:
- LO og FTF deltager sammen i den store parade, lørdag den 18. august. Optoget starter fra Frederiksberg Rådhus kl. 13 og ender på Københavns Rådhusplads. Se mere info på vores Facebook-begivenhed
- LO og FTF fællesarrangement om LGBT+ ligestilling på arbejdsmarkedet tirsdag den 14. august kl. 14-16.30 i LO-huset. Vi skal diskutere, hvad arbejdsgivere, ledelse og lønmodtagere kan gøre for at sikre en mangfoldig arbejdsplads. Arrangementet er åbent for alle. Du kan se programmet og tilmelde dig her.
- Fagbevægelsen er også at finde på Rådhuspladsen hele ugen op til den store parade. I vores bod på Rådhuspladsen/Pridesquare kan du komme og snakke med fagbevægelsen om alt fra faglige spørgsmål til ligestilling. Vi informerer også om, hvordan du kan bruge din fagforening, hvis du som LGBT+ bliver diskrimineret på jobbet.
Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.
Læs også Nanna Højlund og Mette Dahlmanns artikel i Politiken den 16. august 2018