Inklusionsproblemer med udadreagerende børn, der skal inkluderes i den almindelige daginstitution og skole, uden der er sat nok ressourcer af, forværrer arbejdsmiljøet for mange pædagoger og lærere, hvoraf nogle endda udsættes for vold, trusler og chikane. Det belaster arbejdsmiljøet, og en del rammes af stress, da arbejdspresset tilmed stiger.
Problemet forværres af, at der mange steder er stor uvidenhed om, hvordan problemer med arbejdspres og stress og endda vold skal håndteres. 
”Jeg blev udsat for vold og chikane fra en gruppe børn, og det fik lov til at vokse sig til et stort problem. Inklusion og rammebetingelserne var ikke i orden. Vi havde en stram økonomi, der manglede hænder, men der var også ledelsesproblemer, det betød en manglede håndtering af de her problemer, og en manglende vilje til at hjælpe mig, da jeg gik ned med stress og forsøgte at komme tilbage”, forklarer Ditte Würtz Rosendahl.
Hun er pædagog og mor til to drenge på 3 og 8 år, og hun blev stresssygemeldt i december 2016, og brugte det meste af 2017 på at komme tilbage til sin daværende arbejdsplads, en integreret institution i Nordsjælland.
”Stress er et samfundsproblem, som bliver individualiseret og overladt meget til tilfældigheder. Fx om man lige møder den rette læge eller det rette tilbud, har en god leder, der kan finde ud af at forholde sig til det mv. er afgørende. Det har jeg selv erfaret på egen krop”, forklarer Ditte Würtz Rosendahl.
”Jeg prøvede at komme tilbage til arbejdspladsen, men der var ikke gode muligheder for at få hjælp. Der manglede forståelse for min situation. Det blev for individualiseret, de havde meget fokus på, at jeg skulle ændre mig, og at de ikke havde ressourcer til at tage særhensyn.”

Kommunen hjalp, men ledelsen lyttede ikke: Arbejdspres tynger
Ditte Würtz Rosendahl havde en god sagsbehandler i kommunen, som støttede hende, men det nytter ikke, hvis der ikke sker ændringer på jobbet.
”Jeg oplevede at have min sagsbehandler i kommunen med til et møde med min daværende leder, men hendes forslag til forbedringer blev ikke vel modtaget. Min sagsbehandler havde mange gode forslag, men ledelsen var ikke parat til at tage imod de forslag. Det sagde direkte, at det kunne de ikke se foreneligt med det arbejdspres, der var på institutionen. De kunne ikke tage særlige hensyn. Så tænkte jeg, at så skal jeg ikke være der mere.”
”Jeg blev flyttet fra børnehaven til vuggestuen, men det løste ikke problemet. Der var stadig problemer med arbejdspres og organiseringen af arbejdet”.

Fik hjælp af fagforeningen
Ditte Würtz Rosendahl er i dag i arbejde igen i en ny institution, men er med egne ord blevet et andet menneske af forløbet.
”På min nye arbejdsplads er der større rummelighed, lydhørhed fra ledelsen, og det er et mindre sted, hvor jeg er på 30 timer ugentligt. Det koster på økonomien, da min mand også er pædagog, men det er det værd at gå ned i tid”.
”Jeg er glad for et gruppecoaching-forløb, som BUPL Nordsjælland har stillet til rådighed, da jeg gik ned med stress. Det hjalp mig. Men det løser ikke de strukturelle problemer på andre arbejdspladser og på arbejdsmarkedet generelt”.

Læs om coachingforløbet hos BUPL Nordsjælland her

”Mit fag og ikke mindst lederne har brug for at få noget uddannelse i stresshåndtering. Vi har haft sorgpiloter i en del i mange kommuner. Måske er det på tide med stresspiloter. De kunne hjælpe alle på arbejdspladsen ikke kun lederne. De kunne spotte problemer og forebygge stress, måske prikke en kollega på skulderen og spørge, hvordan går det egentlig?”, lyder forslaget fra Ditte.

Læge og leder: ”Lad bare tiden gå og se tv”
”Der mangler viden om stress på arbejdspladsen, og det ville være godt med mere uddannelse til lederne om stress, så det ikke er tilfældigt, hvordan det håndteres fra sag til sag”, mener Ditte Würtz Rosendahl, der fik mange forskellige råd til at håndtere stressen.
”Jeg blev skuffet over, at man som stressramt møder en arbejdsgiver og en læge, der siger at man måske skal gå hjem på sofaen og se tv-serier, mens andre siger, at man skal have frisk luft eller bare komme sig over tid – bare lade tiden gå. Det er enormt frustrerende. Det er stor uvidenhed i samfundet, hos læger og på arbejdspladsen.”