Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde den 19. marts 2018 en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Forligskredsen bag reformen indgik den 6. februar en aftale om præciseringer af reglerne om ressourceforløb og kravet om dokumentation i forbindelse med sager om førtidspension. De politiske forhandlinger om yderligere ændringer af reformen har afventet den samlede evaluering af reformen.
Evalueringen omfatter en sammenfattende hovedrapport udarbejdet af Deloitte samt syv eksterne analyser og 21 analyser udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet.
Helt overordnet viser evalueringen, at færre får tilkendt førtidspension end før reformen, og flere kommer i fleksjob og ressourceforløb. Der er således sket et skift fra varig passiv forsørgelse til ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Størstedelen af borgerne er tilfredse med deres forløb og tilkendelse af ydelse. Det gælder især for borgere, der er i fleksjobordningen eller tilkendes førtidspension, hvor omkring ni ud af ti er tilfredse, mens det kun er knap halvdelen af borgere i ressourceforløb, der er tilfredse.
Førtidspension
Evalueringen peger på, at langt færre har fået førtidspension efter reformen – også langt færre end forventet. Antallet af tilkendelser af førtidspension er faldet med 56 procent. Afgangen fra ressourceforløb til førtidspension for borgere over 40 år er foreløbigt væsentligt lavere end forudsat.
FTF-vurdering
Antallet af tilkendelser af førtidspension ligger for lavt, og særligt borgere under 40 år er forlænge i ressourceforløb, før de får tilkendt en førtidspension. Med evalueringen bliver det tydeligt, at aftalen om præciseringer af reglerne om førtidspension og ressourceforløb fra februar langt fra løser alle problemerne med reformen. I og med at der ikke ændres på kriterier for tilkendelse af førtidspension, lægger de nuværende forslag til justeringer fortsat op til uhensigtsmæssige brede fortolkninger, der kan give mulighed for at fortsætte den aktuelle praksis i kommunerne og i Ankestyrelsen.
Det skal eksplicit fremgå af loven, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når der ikke er relevante og nærmere angivne indsatser, der kan forventes at udvikle borgerens arbejdsevne i et sådant omfang, at den pågældende kan blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder ved beskæftigelse i fleksjob.
Fleksjob og fastholdelsesfleksjob
Evalueringen viser, at der er oprettet mere end 25.000 fleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er op til ti timer, og det er flere end ventet. Det har givet borgere med en lille arbejdsevne mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er imidlertid kun i begrænset omfang lykkedes at øge arbejdstiden i de enkelte fleksjob og skabe progression, som ellers var hensigten.
Kommuner og virksomheder oplever, at dokumentationen for fastholdelsesfleksjob er besværlig, og evalueringen peger på, at mange virksomheder ikke kender til mulighederne for fastholdelse, og at de ikke i tilstrækkelig grad gør brug af de sociale kapitler i overenskomsterne, der giver mulighed for at fastholde syge medarbejdere.
FTF-vurdering
Det er rigtigt positivt, at reformen har givet mulighed for, at flere mennesker har fået en chance for at få et fleksjob, men der er behov for et større fokus på at understøtte den enkelte borgers progression i fleksjobbet, så borgeren ikke står stille på et lavt timeantal. I de tilfælde bør det overvejes om, borgeren i stedet skal tilbydes en førtidspension.
Evalueringen viser, at der er et stort behov for forbedring i forhold til fastholdelsesfleksjob. Det giver ikke mening at have en regel, der virker modsat hensigten. Medarbejdere med nedsat arbejdsevne bliver afskediget og ikke fastholdt på arbejdsmarkedet. Medarbejdere, der allerede er i job, skal have en kort og smidig vej til et fastholdelsesfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal afskaffes.
Ressourceforløb
Evalueringen peger på, at ordningen med ressourceforløb er kommet langsommere fra start end ventet. Kommunerne har fortsat udfordringer med at iværksætte indsatser i ressourceforløb. Hver femte borger, der har været mindst seks måneder i et ressourceforløb, har ikke modtaget nogen former for indsats. Desuden har kommunerne store udfordringer med at oprette de virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløb. Næsten hver tredje oplever, at de ikke har fået den rette indsats i ressourceforløbet til at komme videre. Blandt de borgere, der har fået ressourceforløb, er kun halvdelen tilfredse.
FTF-vurdering
Evalueringen tydeliggør, at ressourceforløbene ikke fungerer godt nok. Mennesker skal ikke sendes i meningsløse ressourceforløb på ganske få timer eller gå i månedsvis uden overhovedet at få en indsats. Kvaliteten i ressourceforløbene skal være langt højere. Det kan fx gøres ved at fastsætte en nedre grænse for, hvor mange timer den enkelte skal kunne deltage i arbejdsprøvning.
Desuden skal ressourceforløbene gives langt tidligere, inden den ledige helt mister motivationen og evnen til at arbejde. Kommunerne skal sætte tidligt ind og tage fat i de mennesker, der har været på offentlig forsørgelse i en længere periode.
Rehabiliteringsteamet
Evalueringen viser, at borgere og kommuner generelt er tilfredse med rehabiliteringsteamet, der arbejder tværfagligt og indstiller til både beskæftigelsesindsatser og indsatser på social- og sundhedsområdet.
Det fremgår dog også af evalueringen, at der er en unødvendig proces i forbindelse med tilkendelse af en ordning på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Kommunens afgørelse i borgerens sag på baggrund af indstillingen fra rehabiliteringsteamet synes i betydeligt omfang at være en formaliseret arbejdsgang med en begrænset reel betydning, da samtlige de gennemgåede sager i evalueringen ender med tilkendelse af den ordning, som teamet har indstillet til. Når teamet ikke kan træffe endelig beslutning, medfører det ventetid for borgeren.
FTF-vurdering
Evalueringen viser med al tydelighed, at der er behov for at tilføre øget beslutningskompetence til rehabiliteringsteamet, så teamet kan træffe afgørelse om både ydelse og den konkrete indsats til de enkelte borger, frem for at teamet som i dag afgiver en indstilling, hvorefter de relevante forvaltninger i kommunen træffer en afgørelse efter eget valg.