Onsdag kom Kommissionen med sit femte og sidste reflektionspapir, som del af Junckers hvidbogsproces. 
Se mere om denne proces og tidsplanen for denne 
Reflektionspapiret kan ses som en slags optakt til de kommende forhandlinger af den flerårige finansielle ramme. Den vil gælde fra 2021. Forhandlingerne ventes at begynde i medio 2018.
Af centrale elementer i papiret – der er struktureret ud fra fem scenarier, der spænder fra at fortsætte som i dag til radikale forandringer af måden at skrue EUs økonomi sammen på – kan nævnes ideer om:
  • et opgør med medlemsrabat, som den Danmark får.
  • nedskæringer på landbrugsstøtte (der i højere grad skal nationalt finansieres) samt strukturfonde.
  • sammenhæng mellem efterlevelse af EU regler/principper og adgang til midler (lex Orban).
  • nye indtægter til EU for at lukke hullet efter Brexit; herunder evt. via indtægter på nyt visum-program.
  • omlæggelse af budgetperioderne fra 7 til 5 år.
Med papiret åbner Kommissionen for et sandt skydetelt. For vil Frankrig eksempelvis gå med til at skære i landbrugsstøtten, som holder landets bønder i gang? Og vil lande som Danmark sige farvel til sin rabat på medlemskab uden kamp? Næppe.