Skal børnechecken indekseres, når den sendes ud af landet?
Ja, siger den danske regering. Der bakkes op af regeringerne i Østrig, Tyskland og Irland. 
Nu begynder behandlingen i Europa-Parlamentet. Beskæftigelseskommissær Thyssen mødte i dag parlamentets Beskæftigelsesudvalg. Og her bakkede en række borgerlige medlemmer fra Tyskland, Belgien og Irland op om i det mindste at få Kommissionen til at granske mulighederne for indeksering.
Som ved tidligere lejligheder var Thyssen afvisende over for dette. Et pres fra parlamentet og ikke mindst Rådet kan dog ændre på dette. Af samme grund er den danske regering meget aktiv i forhold til at samle opbakning til sin holdning.