I løbet af de næste par måneder ventes et flertal i Folketinget at nikke endeligt ja til handelsaftalen mellem EU og Canada, kaldet CETA.
Imens er en ny aftale med Japan på vej.
I går var Japans premierminister Abe på besøg i Bruxelles. Og der meldes nu ud fra begge parter, at det forventes, at en aftale kan landes i år – læs mere 
Dog driller en række vigtige elementer stadig, herunder Japans ønsker når det gælder muligheden for at sælge biler til EU – og EU’s muligheder for at komme ind på fødevareområdet i Japan.
Et økonomisk studie foretaget for Udenrigsministeriet har anslået, at en ambitiøs aftale med Japan kan øge dansk eksport til Japan med 70 procent.
Også aftaler med Mexico og en række ASEAN-lande bevæger sig tættere på en afslutning.