Skadelidte var på tidspunktet for ulykken tjenestemandsansat som viceberedskabsinspektør, hvilket han havde været i 25 år. Skadelidte havde på ulykkestidspunktet endvidere en funktion som drifts- og områdeleder under Drifts- og Anlægsafdelingen i en kommune. Arbejdslederen havde tidligere været brandmand, og var nu leder i beredskabet og stod for forskellige beredskabsopgaver, som eksempelvis flytninger.
Sammen med en kollega skulle skadelidte flytte et såkaldt gammaskab fra en kælder. Apparatet var placeret i kælderen under trange pladsforhold. Skadelidte var klar over, at apparatet havde en vægt på omkring 900 kg, og skadelidte have meget grundigt planlagt en procedure for flytningen på denne baggrund. Hverken skadelidt eller nogen øvrige implicerede var dog ikke vidende om, at hovedparten af vægten lå i toppen af apparatet. Skadelidte havde ladet konstruere en metalramme til toppen og bunden af apparatet således, at der kunne ske fastgørelse i loftet, mens man gradvist ved hjælp af en donkraft løftede apparatet op på nogle klodser, og til sidst op på to rulle-vogne, såkaldte ”hunde”. Herefter kunne apparatet borttransporteres. Skadelidte gik afslutningsvis hen og rykkede lidt på gammaskabet for at kontrollere, hvorvidt det stod solidt på ”hundene”. Herved væltede apparatet ned over ham, således at han blev fastklemt mellem apparatet og en mur. Skadelidte fik i denne forbindelse afklemt sine luftveje, med alvorlig hjerneskade til følge. Skadelidte pådrog sig således omfattende varige mén, da han var fastklemt i længere tid, og er i dag tilkendt 75 pct. i varigt mén og 100 pct. i erhvervsevnetab.
Landsretten lagde ved afgørelsen vægt på, at den skadelidte arbejdsleder havde været meget omhyggelig med planlægningen af opgaven, men at han ikke var uddannet godt nok til at kunne vurdere denne, ligesom han ikke var oplyst om, at gammaskabet var toptungt. Landsretten fandt ikke, at der var udvist nogen form for egen skyld fra skadelidte side, selvom han var arbejdsleder.
FTF mener:
Dommen understreger, at arbejdsgiver sagtens kan pålægges fuldt ansvar, selvom skadelidte er arbejdsleder med tilsynspligt og instruktionsbeføjelser. I præmisserne for dommen ligger landsretten vægt på, at arbejdslederen ikke var tilstrækkeligt uddannet til opgaven, hvorfor tilskadekomsten udelukkende var arbejdsgiverens ansvar. Landsretten bemærker, at arbejdsgiver ikke havde godtgjort, at arbejdslederen havde fået den nødvendige oplæring. Landsretten lemper altså egen skylds vurderingen, da man lader det være op til arbejdsgiver at kunne dokumentere, at de havde sørget for relevant og tilstrækkelig uddannelse af arbejdslederen. Dette var arbejdsgiveren ikke i stand til, da der alene havde været tale om sidemandsoplæring. 
Sagen blev ved Vestre Landsret ført af advokat (H) Jakob Bjerre for DOBL.