Det er tvivlsomt, om vi fortsat kan opfatte Danmark som et af de absolut mest lige lande i Europa. Indkomstuligheden målt ved den såkaldte Gini-koefficient er steget med mere end 4 procentpoint siden begyndelsen af 00?erne.
Den udvikling er fortsat i 2015. Samtidig viser et nyt notat fra LO, at uligheden er steget mere i Danmark end i de fleste andre vestlige lande og resten af EU. Og opgjort efter Eurostats beregninger er Danmark ikke længere blandt de ti mest lige lande i Europa, når det gælder indkomstfordelingen.
Den stigende indkomstulighed er blandt andet resultatet af politiske reformer. På samme måde vil en række af den nye regerings foreslåede reformer påvirke indkomstuligheden yderligere. Den stigende indkomstulighed har negative samfundsmæssige effekter. Det kan meget vel føre til lavere social mobilitet, større ulighed i sundhed, lavere sammenhængskraft i samfundet og desuden skade det langsigtede vækst- og velstandspotentiale.
Læs notatet Markant stigning i indkomstuligheden i Danmark her