I dag er der indgået aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om en ny kvalitetspulje for de videregående uddannelser, der årligt afsætter 105 mio. kr. til bedre uddannelser via bl.a. udvikling af uddannelsesforløb, underviserkompetencer og bedre feedback til studerende.
Desuden skal et nyt udviklingsprogram for uddannelse, der virker i praksis, udvikle ny viden, der styrker praksis- og anvendelsesorienterede løsninger og løfte kvaliteten i praktik- og klinikforløb, både i offentlige og private virksomheder.
FTF er positiv overfor puljen, men understreger, at den ikke løser de voldsomme milliardbesparelser, som uddannelsesområdet står overfor de kommende år.
”Hele uddannelsesområdet er præget af økonomiske besparelser, så vi har hårdt brug for initiativer, der kan vise vej til styrket kvalitet. De erhvervsrettede videregående uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler har et stort element af praktik og klinisk undervisning i sig, og der er brug for at styrke kvalitet i praktikken. Derfor er den nye pulje en god ide. Men den ændrer ikke på, at kvaliteten af vores uddannelser svækkes de kommende år med regeringens planlagte besparelser”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.  
Ny lov spænder ben for karriereskift
Den nye kvalitetspulje kommer som en udløber af en tidligere aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der i foråret blev enige om at finansiere dagpengereformen ved at begrænse mulighederne for at tage en videregående uddannelse nummer to. 
Fra og med sommeroptaget 2017 er det slut med mulighederne for at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede har én videregående uddannelse på samme niveau eller på et højere niveau.
Stramningen indbringer statskassen 427 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. De penge skal bl.a. bruges til at finansiere dagpengeaftalen fra 2015, hvor der mangler 300 mio. kr. En del af de resterende penge skal gå til den nye kvalitetspulje.  
Folketinget behandler netop nu det nye lovforslag, der fra sommeren 2017 begrænser muligheden for at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede har en i forvejen. Det rammer eksempelvis den ledige akademiker, der ønsker at uddanne sig til sygeplejerske. Det må han ikke, fordi han i forvejen har en bachelor. Ønsker han en ny videregående uddannelse, skal han betale for det i form af en deltidsuddannelse, og det kan være svært at finde mulighed for det, påpeger FTF og en lang række andre organisationer og partier.
”Uddannelsesloftet indebærer, at samfundet går glip af højt specialiseret og kvalificeret arbejdskraft, som vi får, når det er muligt for den enkelte at kombinere kompetencer fra flere relevante uddannelser,” mener Bente Sorgenfrey, formand for FTF. ”Det er ikke rimeligt, at det uddannelsesvalg, man træffer i ungdommen, skal betyde, at man afskærer sig videregående uddannelse på et senere tidspunkt i livet.”  
Dispensation for ny uddannelse
Aftalen og det nye lovforslag om dobbeltuddannelse indebærer en række dispensationsmuligheder:
Personer, som af helbredsmæssige årsager ikke kan anvende en tidligere gennemført uddannelse eller som har en forældet uddannelse (hvis man ikke har brugt sin nuværende videregående uddannelse i fem år), vil fortsat kunne tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau end deres første uddannelse.
Endvidere kan videregående uddannelser undtages fra loftet, hvis der er et særligt arbejdsmarkedsbehov for det. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bestemmer, hvilke uddannelser der opfylder den betingelse.
FTF mener, at fx en sygeplejerskeuddannelse bør være en del af denne positivliste over uddannelser, der undtages, da der er mangel på sygeplejersker lige nu. Men på den positivliste, som Uddannelsesministeriet har lagt op på sin hjemmeside, er sygeplejerskeuddannelsen ikke omfattet.