Torsdag er første mødedag for de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelse og arbejdsgivere. Bedre integration af flygtninge på danske arbejdspladser står øverst på den dagsorden, som regeringen har fastlagt forud for forhandlingerne.
Epinion har på vegne af FTF fra den 29/1 til 8/2 spurgt et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere om deres holdning til flygtninge på det danske arbejdsmarked. Af de 1.017 lønmodtagere, der har svaret, arbejder 55 pct. af dem på arbejdspladser, hvor også personer med ikke-vestlig baggrund i dag er ansat. 
Godt halvdelen af lønmodtagerne – 46 pct. – mener, at deres arbejdsplads har arbejdsopgaver, som en flygtning kan udføre.

”Det er en glædelig nyhed. Der er i dag et uudnyttet potentiale for at få flere flygtninge i job. Vi må alle blive bedre til at se mulighederne og være åbne for de mange nye mennesker, der kommer til vores land. Det gælder især virksomhederne, som må til at tage et større ansvar. De nye tal viser, at mange lønmodtagere godt kan se mulige arbejdsopgaver til flygtninge på arbejdspladserne,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. 
Frygt for at flygtninge fortrænger ansatte
Men med den positive udmelding gemmer sig også en bekymring. Hver tredje lønmodtager – 35 pct. – er bekymrede for, om flygtninge, der bliver ansat på deres arbejdsplads, vil erstatte nogle af de nuværende ansatte.
Omvendt svarer et flertal af lønmodtagerne – 44 pct. – at de ikke er bekymrede for, at nuværende ansatte fortrænges.
Der er dog stor forskel på bekymringen afhængig af uddannelsesniveau. Jo kortere uddannelse, man har, jo mere bekymret er man.
Blandt ufaglærte lønmodtagere med kun gymnasial- eller grundskoleeksamen i rygsækken er det således 41 pct., der er bekymret. Blandt faglærte med en erhvervsuddannelse er det 38 pct., mens det blandt lønmodtagere med videregående uddannelse (KVU/MVU/LVU) er 23 pct., der er bekymret.
Hovedårsagen er formentlig, at det hovedsageligt er ufaglærte job, som mange nytilkomne flygtninge kan varetage. Kun en ud af 10 syriske flygtninge har en mellemlang uddannelse. Halvdelen af dem har, hvad der minder om en syrisk folkeskole. Tre ud af 10 har mindre end det. Dertil kommer sprogvanskeligheder, manglende kendskab til vores alfabet mv.

Det er dog langt fra kun privat ansatte, der er bekymret for, at flygtninge fortrænger nuværende ansatte. 32 pct. af de offentligt ansatte er bekymrede mod 37 pct. af de privat ansatte.
”Det er vigtigt at huske på, at en stor gruppe lønmodtagere er bekymrede for, om flygtninge erstatter dem selv eller en kollega på jobbet. Den bekymring skal tages alvorligt, når vi skal i gang med trepartsforhandlingerne,” siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at det er vigtigt for både flygtninge og det danske velfærdssamfund, at vi bliver bedre til at få flygtninge i arbejde. Men vi må samtidig ikke glemme de øvrige borgere, som søger arbejde.
”Det er vigtigt, at der – udover flygtninge – også skabes plads til fx kontanthjælpsmodtagere, der har været i Danmark i mange år. Det er samtidig afgørende, at nuværende medarbejdere, ansat på ordinære overenskomstvilkår, ikke fortrænges eller skubbes ud af arbejdspladsen, når flygtninge starter i støttede job, praktik eller løntilskud”, siger Bente Sorgenfrey.
Udover integration af flygtninge vil FTF i trepartsforhandlingerne finde fælles løsninger på de stigende problemer med dårligt arbejdsmiljø samt diskutere bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder.