Tyskland har den laveste arbejdsløshed i hele EU. Men den officielle statistik over arbejdsløse snyder, når det gælder de reelle problemer på arbejdsmarkedet. 2,79 millioner tyskere lever af den særlige Hartz IV-støtte, og næsten halvdelen af dem har været arbejdsløse i over fire år, fremgår det af nye tal fra det tyske arbejdsagentur, SBA. Det er flere end de 2,1 millioner, der ifølge Eurostat var arbejdsløse i april.
Hartz IV- støtten er fjerde trin i de reformer på arbejdsmarkedet, som blev indledt i 2002 og siden har ført til en række ændringer i måden, arbejdsløse får støtte på. Hartz IV skulle egentlig kun være en kortvarig hjælp til langtidsledige, så de kunne komme i arbejde igen. I stedet er de arbejdsløse blevet hængende i systemet, mens tyske virksomheder i stigende grad mangler arbejdskraft.
Især i det tidligere DDR i den østlige del af landet er problemet med langtidsledige et problem. I Sachsen-Anhalt har 54,5 procent af de arbejdsløse været uden arbejde i over fire år. I Berlin og Brandenburg er det 54,4 procent og Sachsen med Leipzig 53,2, men i Bayern ”kun” 36,3 procent.
Hartz-reformerne blev indført af den socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder og opkaldt efter Hartz-kommissionens formand, Peter Hartz. Hartz II indførte de særlige minijobs – eller 400-euro jobs – hvor arbejdsløse, der ikke kan få et normalt job, kan få støtte til særlige job med lave lønninger. Dem er der omkring 5 millioner af i dag, hvad der understreger problemerne på det tyske arbejdsmarked.
Støtten under Hartz IV er også på omkring 3.000 kroner om måneden og er dermed så lav, at folk på den støtte ofte lever i fattigdom. Det rammer børnene.
Die Welt skrev i maj, at 2,6 millioner tyske børn falder ind under fattigdomskriterier som ikke at komme på ferie, ikke have adgang til internet, ikke komme i biografen, teater eller til en koncert en gang om måneden. 31 procent af børnene kunne ikke invitere venner til middag, fordi der ikke var råd til maden. 10 procent havde ikke varmt vintertøj.
Problemerne på arbejdsmarkedet i især den østlige del af Tyskland sætter aftryk på den politiske udvikling, hvor højreekstremismen blomstrer. Ved et lokalvalg i Dresden fik det fremmedfjendtlige, anti-islamiske Pegida næsten ti procent af stemmerne.
Kilde: fagligt.eu