Den europæiske økonomi har haft meget svært ved at komme i gang efter den finansielle og økonomiske krise. Kommissionen har igen måttet nedjustere udsigterne for væksten i 2014 og 2015. Fra 2007 til 2013 er de samlede investeringer i EU-landene faldet med 14 pct. Så nu forsøger EU-kommissionen mere aktivt at sparke gang i økonomien med en storstilet investeringsplan, der med sammenlagte investeringer for 315 mia. euro i perioden fra 2015 til 2017 skal skabe over 1 mio. jobs.
Investeringsplanen består i, at der etableres en ny EU-fond med 16 mia. kr. i garantier fra EU’s budget og 5 mia. euro indskydes fra den Europæiske Investeringsbank, i alt 21 mia. euro. Resten af midlerne skal komme ved, at private investorer også sætter penge i fonden. Midlerne fra de private investorer regner kommissionen med kan løbe op i 15 gange så meget som EU´s midler, så den samlede sum, der kan investeres for, bliver på 315 mia. euro.
240 mia. euro skal være langsigtede investeringer i infrastruktur, mens resten – ca. 75 mia. euro – skal gå til små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen peger selv på i planen, at pengene ikke bare kan hentes i EU’s budget, idet det samlet er relativt lille, nemlig 180 mia. euro svarende til ca. 1 pct. af det samlede europæiske BNI(Bruttonationalindkomst).
Derimod har investeringsplanen tre fokusområder:

1.     Mobilisering af investeringer uden at det skaber øget offentlig gæld

2.     Støtte til projekter og investeringer indenfor infrastruktur, uddannelse, forskning og innovation

3.     Afskaffe sektorspecifikke finansielle og ikke-finansielle barrierer for investeringer

FTF kommentar
Det er meget positivt, at EU-kommissionen forsøger at gøre noget aktivt i forhold til at sætte gang i vækst og beskæftigelse. Og langsigtede investeringer i infrastruktur er et godt sted at sætte ind, fordi det også kan understøtte den europæiske økonomi på længere sigt. Det kan imidlertid virke noget optimistisk at regne med så store bidrag fra private investorer, som jo næppe investerer uden sikkerhed for solide afkast. 
Tilsvarende er den del af fondens investeringer, der skal gå til små- og mellemstore virksomheder, afhængige af, at virksomhederne har efterspørgsel efter deres produktion. Og ligesom i Danmark er det private forbrug afhængigt af, at borgerne føler, de kan bruge penge og ikke spare ekstra op, fordi de er usikre på offentlige velfærdsydelser, fx i forbindelse med ledighed. Ligeledes har det meget store fokus på offentlig underskud og offentlig gæld i den økonomiske politik i EU, gjort det svært at bruge finanspolitikken aktivt til at øge offentligt forbrug og ad denne vej medvirke til at sætte gang i vækst og beskæftigelse.