Det såkaldte europæiske projekt hænger ikke sammen socialt. De 28 lande i EU har vidt forskellige sociale forhold og er langt fra at nå målet i Europa 2020 om, at fattigdommen skal ned med 20 millioner borgere i 2020. Flere end 122 millioner borgere i landene er fattige eller i fare for at ende i fattigdom eller social udstødelse. Siden 2008 er risikoen øget fra 23,8 procent af befolkningen til 24,5 procent sidste år.
Der er imidlertid stor forskel på, hvor galt det står til med de sociale forhold i de enkelte lande. Billedet er dog klart. Risikoen for fattigdom er langt størst i lande i Østeuropa. I Bulgarien er hele 48 procent af befolkningen i risikogruppen, mens det gælder for 40,2 procent af rumænerne og 35,7 procent af grækerne.
Til gengæld viser Eurostats nye oversigt også, at Tjekkiet også på det punkt adskiller sig fra rækken af andre østlande. Tjekkiet har indrettet sig mere ”nordisk” og har satset på sociale systemer og har også holdt arbejdsløsheden nede, og det har haft betydning for de sociale forhold for borgerne. Tjekkerne er således dem, der har mindst risiko i hele EU for at ende i fattigdom. Det er endda gået fremad fra 2008, hvor 15,3 procent var i faregruppen til nu ”blot” 14,6 procent. I Holland er 15,9 procent af befolkningen i risikogruppen, mens det gælder for 16,0 procent af finnerne og 16,4 procent af svenskerne.
Den klare opdeling mellem øst og vest, nord og syd fremgår af følgende skema:
I fare for fattigdom eller social udstødelse i procent af befolkningen – 2013

Tjekkiet

14,6

Bulgarien

48,0

Finland

16,0

Rumænien

40,2

Holland

15,9

Grækenland

35,7

Sverige

16,4

Letland

35,1

Frankrig

18,1

Ungarn

33,5

Østrig

18,8

Litauen

30,8

Danmark

18,9

Kroatien

29,9

Luxembourg

19,0

Italien

28,4

Tyskland

20,3

Portugal

27,4

Slovenien

20,4

Spanien

27,3

Belgien

20,8

Cypern

27,8

 

EU’s problemer med den sociale samhørighed understreges af, at de små lande uden for EU har færre problemer. Endog på Island, hvor borgerne var ude i en alvorlig, økonomisk krise, er risikoen for at havde i fattigdom og social udstødelse klart lavere end i EU. Kun 13 procent af islændingene var i risikogruppen i 2013. I Norge var det 14,1 procent og i Schweiz 16,4 procent.
De sociale systemer i landene retter noget op på billedet, så færre risikerer fattigdom efter sociale ydelser. Alligevel lider et stigende antal borgere af klare, materielle afsavn som mulighed for at betale regninger, få kød eller fisk på bordet hver anden dag, have råd til at holde hjemmet varmt, have en telefon eller en bil. Eurostat placerer folk i gruppen alt efter materielle afsavn ud fra ni kriterier, som de skal opfylde mindst fire af for ikke at lide af materielle afsavn.
Igen er det i østlandene, folk lider de største afsavn. Det gælder 43,0 procent af bulgarerne og 28,5 procent af rumænerne, men kun 1,4 procent af svenskerne, 1,0 procent af schweizerne og 1,9 procent af nordmændene og islændingene.
Personer med klare materielle afsavn i procent – 2013

Sverige

1,4

Bulgarien

43,0

Finland

2,5

Rumænien

28,5

Holland

2,5

Ungarn

26,8

Luxembourg

1,8

Letland

24,0

Danmark

3,8

Grækenland

20,3

Østrig

4,2

Cypern

16,1

Tyskland

5,4

Kroatien

14,7

Tjekkiet

6,6

Italien

12,4

Eurostat ser også på de enkelte husstandes arbejdssituation og finder, at i 10,7 procent af husstandene arbejdede de voksne mindre end 20 procent af det, de egentligt kunne det seneste år. På det punkt er der mindre forskelle mellem landene, og opdelingen er ikke klart nord-syd, øst-vest. I Rumænien var der færrest husstande, der havde meget lav arbejdsintensitet, 6,4 procent, men i Sverige 7,1 procent. I Rumænien 13,0 procent, men i Storbritannien 13,2 procent.
Opgørelsen viser imidlertid igen, at det er de små lande uden for EU, hvor husstandene har færrest problemer med at få arbejde. I Schweiz var det kun 4,1 procent, der havde meget lav arbejdsintensitet på Island 6,2 procent og i Norge 6,4 procent. Danmark var oppe på 12,9 procent og Finland 9,0 procent.
Kilde: fagligt.eu