Den hidtidige økonomiske politik i EU er slået fejl under krisen. I stedet for at tackle den økonomiske og sociale krise, har politikken blot skabt lav vækst, lav inflation, dårlige job og arbejdsløshed især for de unge, stigende fattigdom og også større ulighed, hedder det i en udtalelse, som den europæiske faglige sammenslutning EFS vedtog på sit hovedbestyrelsesmøde i går.
EFS kræver en anden politik og stiller en række krav til den ny EU-Kommission, som de to største grupper i Europa-Parlamentet i dag bar gennem Europa-Parlamentet, der sagde god for den samlede EU-Kommission med 423 medlemmer for, 209 medlemmer imod og 67 medlemmer, der hverken var for eller imod.

Den kommende formand for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, vil lægge større vægt på det sociale Europa, og den europæiske fagbevægelse vil holde ham fast på det. EFS kræver blandt andet, at der sker ændringer i konkurrencepolitikken, så større konkurrenceevne ikke opnås gennem angreb på faglige rettigheder, lønninger, forringelser af arbejdsmiljøet og arbejdsvilkår i det hele taget og endelig også den sociale beskyttelse.
Målsætningen om at skabe et socialt Europa må være en del af den europæiske styring, og nedskæringspolitikken må stoppe, hedder det fra mødet i EFS’s besluttende organ.
EFS tager den løbende debat om landes underskud på budgetterne op. EU-kommissionen har ifølge Financial Times i dag meddelt fem eurolandes regeringer, at deres planer for budgetterne for næste år risikerer at krænke reglerne for det økonomiske samarbejde. Landene skulle sende deres forslag til næste års budgetter sidste onsdag. EFS finder i lighed med Frankrig og Italien, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet i reglerne til, at det ikke går ud over beskæftigelsen, men at der i stedet må skabes nye job gennem budgetpolitikken.
EFS kræver flere investeringer
Juncker gentog, at den ny EU-Kommission frem til jul vil konkretisere den plan for investeringer på 300 milliarder euro, som en række Europaparlamentarikere på mødet med Juncker i Strasbourg allerede nu ønskede konkrete svar på og herunder planens finansiering. EFS finder de 300 milliarder helt utilstrækkelige og har foreslået, at der sættes to procent af hele EU’s samlede BNP af til investeringer i fremtiden på en række områder.
I udtalelsen hedder det, at pengene skal gå til investeringer på to procent hver år i de kommende ti år. Det svarer til årlige investeringer på det dobbelte af hele EU’s budget hvert år. Pengene skal føre til bæredygtig vækst, en miljøvenlig industrialisering af Europa og også til sociale investeringer.
På det sociale område taler EFS både om EU-investeringer i børne- og ældrepleje, der er nødvendig for at sikre, at mænd og kvinder har adgang til job.
”Vor plan vil give 11 millioner nye job,” hedder det.
Flere af de kommende EU-kommissærer har under høringer lagt vægt på, at den sociale dialog mellem de europæiske parter skal styrkes. EFS finder det helt afgørende at styrke dialogen, da det i fagbevægelsens øjne er den bedste måde at finde progressive og fair løsninger på. Dialogen må fremmes på alle planer. EFS kommenterer indirekte den nuværende Kommissions afvisning af en aftale mellem parterne på frisørområdet ved at påpege, at eksisterende aftaler må implementeres.
EFS har angrebet det arbejde, EU-Kommissionen har sat i gang med afvikling af en række EU-regler. EFS afviser igen den deregulering, der er i gang, og som blandt andet rammer regler på arbejdsmiljøområdet.
Alle former for social dumping må bekæmpes, mener EFS, der også vil have direktivet om udstationering revideret, hvad den kommende EU-kommissær for arbejdsmarkedet ikke lagde op til på hendes høring i Europa-Parlamentet.
Kilde: fagligt.eu