Lønstigningerne i EU-landene er stadig beskedne. I andet kvartal var lønningerne i både eurozonen og hele EU 1,2 procent højere i gennemsnit, end de var året før. Lønmodtagerne i de fattigere EU-lande er dem, der har de største stigninger. I Estland steg lønningerne med 7,4 procent og arbejdsgivernes samlede lønudgifter med 7,3 procent, når de indirekte lønudgifter tælles med, og i Letland med 6,9 procent, mens de i Slovakiet fik 6,1 procent mere i lønposen.

På Cypern var lønningerne imidlertid faldet med 4,5 procent på et år og i Irland med 0,6 procent. Men også i Holland og Italien er der tilbagegang i lønningerne. Den var på 0,1 procent i begge lande. De indirekte lønomkostninger steg kun med 0,2 procent i Italien, og arbejdsgivernes samlede lønomkostninger var ikke steget.
Efter lavere lønstigninger i Tyskland end gennemsnittet i eurozonen gennem de seneste kvartaler lå de tyske lønninger i andet kvartal 1,6 procent over lønningerne et år tidligere, og de samlede lønudgifter for arbejdsgiverne var steget med 1,7 procent – de danske med 1,1 procent.
Lønningerne stiger typisk mere end de indirekte lønudgifter, der direkte faldt i Frankrig, der forsøger at lempe vilkårene for arbejdsgiverne. Især i landene i Øst- og Centraleuropa stiger de indirekte lønudgifter betydeligt og i fere lande klart mere end de direkte lønninger. Det gælder blandt andre Polen, hvor de direkte lønninger steg med 3,6 procent i andet kvartal på årsbasis, men de indirekte var steget med 6,7 procent. I Bulgarien var de indirekte lønudgifter steget med 6,5 procent, men lønningerne blot med 3 procent.
Kilde: fagligt.eu