Hvilke regler hører man under, hvis man allerede er sygemeldt, når sygedagpengereformen træder i kraft 1. juli? Kan vi risikere flere afskedigelser, når refusionen til arbejdsgiverne bliver sat ned? Kan man klage over at være blevet visiteret til et jobafklaringsforløb? Og hvilke konsekvenser vil det have, at kommunerne kun har to en halv uge fra, reformen bliver vedtaget, og til den træder i kraft?

Usikkerheden var til at føle på til FTF’s temamøde om sygedagpengereformen, hvor repræsentanter fra FTF’s medlemsorganisationer var mødt talstærkt op. Reformen, der vil have vidtrækkende konsekvenser for mange sygemeldte, bliver færdigbehandlet i Folketinget 11. juni – 19 dage før den træder i kraft. Den korte omstillingsperiode har ført til mange bekymringer og ubesvarede spørgsmål – bl.a. hos de faglige organisationer. De fleste spørgsmål kunne temadagens oplægsholder cand.jur. og ph.d., Jannie Dyring, svare på – andre spørgsmål vil først blive opklaret, når kommunerne begynder at etablere praksis på området.

Hastværk kan føre til lappeløsninger
Flere af deltagerne udtrykte bekymring om, at den korte omstillingsperiode kan føre til, at mange flere end forventet vil blive overført til jobafklaringsforløb og dermed den lavere ressourceforløbsydelse. Og at den nedsatte refusion til arbejdsgiverne kan føre til, at flere sygemeldte bliver afskediget, fordi arbejdsgiveren ikke har råd til at beholde dem.
Nogle deltagere gav også udtryk for, at det store hastværk med at få reformen hurtigt igennem risikerer at føre til behov for lappeløsninger. Ligesom det skete efter kontanthjælpsreformen, hvor unge kontanthjælpsmodtagere på barsel pludseligt blev sat væsentligt ned i ydelse, fordi kommunen kategoriserede dem som uddannelsesparate. En praksis der senere blev stoppet af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.  

Hvad skal man være særlig opmærksom på
Udover en dybdegående gennemgang af sygedagpengereformen og dens konsekvenser kom Jannie Dyring med flere konkrete råd til deltagerne på mødet. Et af rådene gik på, hvordan organisationerne klager over indholdet af et jobafklaringsforløb eller over, at et medlem er blevet visiteret til et jobafklaringsforløb – og dermed en lavere ydelse end sygedagpenge. For mens man i princippet ikke kan klage over kommunale visiteringer, kan man klage indirekte over visiteringen ved at klage over den lavere ydelse, forklarede Jannie Dyring.
Et andet forhold som de sygemeldte og organisationerne skal være opmærksomme på, handler om den nye forsøgsordning, der giver sygemeldte ret til at sige nej til lægebehandling. For mens de sygemeldte får ret til at afvise behandling – eksempelvis at tage antidepressiva – får de ikke ret til at modsætte sig, at kommunen forelægger deres sag for regionens kliniske funktion. Hvis de modsætter sig, risikerer de at få frataget deres sygedagpenge. I samme forbindelse fortalte Jannie Dyring, at forsøgsordningen kun omfatter operationer og medicinsk behandling – dvs. at sygemeldte skal sige ja til eksempelvis genoptræning og psykologhjælp, hvis de vil beholde deres sygedagpenge.
Mødet og artiklen tager udgangspunkt i det nuværende lovforslag, som kan nå at blive ændret inden tredje behandlingen 11. juni. Men det forventes at blive vedtaget uden de store ændringer.