Et af de mest aktuelle politiske emner er reformen af beskæftigelsesindsatsen over for ledige.
I debatten om, hvordan indsatsen overfor ledige kan gøres bedre, er der i høj grad skabt en forståelse af, at ufaglærte og faglærte ledige, skal have en bedre og hurtigere indsats end ledige med en videregående uddannelse.
Forståelsen bygger på en opfattelse af, at ufaglærte og faglærte er svagere ledige og har en højere risiko for at blive langtidsledige end ledige med en videregående uddannelse.
Det er dog en myte. Det viser en helt ny analyse fra FTF. I virkelighedens verden har ledige med en videregående uddannelse mindst lige så stor risiko for at blive langtidsledige som ufaglærte og faglærte ledige.
FTF’s analyse viser, at i 2012 blev 28 pct. af de ufaglærte ledige langtidsledige, dvs. at de var ledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år. Mere end hver fjerde ufaglærte ledige blev således langtidsledig. Samme tendens ses for faglærte ledige, hvor 27 pct. var langtidsledige i 2012.
Blandt ledige med en videregående uddannelse er andelen, der bliver landtidsledig imidlertid større. I 2012 blev 31 pct. af de ledige med en videregående uddannelse langtidsledige. Næsten hver tredje ledig med en videregående uddannelse ender dermed i langtidsledighed.
Værst ser det ud for ledige med en langvideregående uddannelse, hvor 39 pct. af ledige i 2012 stod uden arbejde i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år.
Analysen viser således, at ufaglærte og faglærte ikke er svagere ledige end ledige med videregående uddannelse. Faktisk er risikoen for langtidsledighed størst for ledige med videregående uddannelse. Ledige med en videregående uddannelse har således lidt sværere ved at komme ud af ledighed end ufaglærte og faglærte.
I en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen er det derfor vigtigt, at alle ledige får ret til jobrettet uddannelse og det er uforståeligt, at uddannelsesretten begrænses til ufaglærte og faglærte i regeringens udspil.