Tillidsreformen i den offentlige sektor blev i sidste uge skudt af sted med turbo og friske forårskræfter på en konference arrangeret af FTF, OAO og Akademikerne. De ca. 200 deltagere – fortrinsvis fra en række faglige organisationer – kunne vende hjem tanket op med nye konkrete eksempler på tillid og samarbejde fra det virkelige liv og med en livlig sms-debat og engagerede talere summende i bagagen.
Både de faglige hovedorganisationer og arbejdsgiverne gav deres bud på, hvad tillidsreformen handler om, og hvad der skal til for at den lykkes.
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, fremhævede tillidsreformen som en ny mulighed for indflydelse for medarbejderne.
”Tillidsreformen er en åben dør. Den giver medarbejderne en mulighed for at være med i en udviklingsproces. Økonomien i den offentlige sektor er stram. Det udfordrer hverdagen for mange ansatte, og tillidsreformen giver os mulighed for indflydelse på, hvordan der skal prioriteres”, sagde hun.
Bente Sorgenfreys budskab lød: Brug denne her nye mulighed for indflydelse, når den nu ER der! For indflydelse er ikke en selvfølge.

Andre ord, end vi plejer
Tillidsreformen er det populære navn for den aftale, som FTF, OAO, Akademikerne, KL, Danske Regioner og regeringen i sommers indgik om samarbejde og modernisering af den offentlige sektor. Parterne har sammen fastlagt syv principper, der skal føre til udvikling af nye arbejdsgange og styreformer. Den røde tråd i principperne er tillid, samarbejde og øget rum til faglighed, engagement og innovation.
Positive, men også overordnede begreber, som kan være lidt svære for den enkelte at oversætte til konkret, håndfast hverdag på arbejdspladsen. Derfor kom Flemming Vinther, formand for LO-organisationerne i den offentlige sektor, OAO, med sit bud på en oversættelse af de syv principper.
”De syv principper skal oversættes til andre ord, end vi plejer. Min oversættelse lyder sådan: Drop nulfejlskulturen. Tro på at medarbejderne har kompetencer og engagement til selv at finde ud af, hvordan opgaven løses bedst. Hold fokus på hvorfor – og ikke på, hvordan vi skal udføre opgaven”, sagde han.
Bente Sorgenfrey pegede på, at tillidsreformen har masser af startkapital i form af medarbejdernes engagement.
”Medarbejdere og ledere har det største ønske at levere rigtig god velfærd og service. Det er derfor, de er ansat i den offentlige sektor. De er dybt engagerede. Og de går ikke på arbejde for at kæmpe en kamp, så derfor er der ingen modstand mod at komme til at løfte opgaven bedre”, sagde hun.
Kræver mod
Både Flemming Vinther og Bente Sorgenfrey pointerede, at tillidsreformen kræver mod.
”Hvis vi skal have mere tillid ind i arbejdsgange og styreformer på offentlige arbejdspladser, er vi nødt til at være mere risikovillige – det gælder både medarbejdere og ledere. For medarbejderne handler om at komme ind, hvor de strategiske diskussioner foregår, og her er udfordringen, at vi måske ikke tør. Fordi det er svært. Tillid kræver både mod, og at begge parter sænker paraderne”, sagde Bente Sorgenfrey.
Flemming Vinther sagde det sådan:
”Mere tillid og ansvar er ikke kun let. Vi taler ind i en meget lang tradition for at have gjort det anderledes – med regler og tryghed. Nye former kan godt skabe utryghed. Her er det vigtigt, at holde fast i at medarbejdere og ledere skal arbejde sammen om at forny den offentlige sektor. Den enkelte medarbejder bliver jo ikke bare skubbet ud på en isflage af sin leder”.
Netop den udfordring – at ikke alle medarbejdere trives lige godt med store forandringer – havde Vej og Park fra Bornholms Regionskommune et bud på. Her har man i nogle år har organiseret arbejdet flere selvstyrende sjak – med en høj grad af tillid mellem leder og sjak. Fællestillidsmand, Michael Lau, fortalte, hvordan de enkelte sjak tager også hånd om de kolleger, der ikke trives så godt med de nye arbejdsformer.
Men hans vigtigste budskab var: Husk borgerne!
”Vi skal passe på ikke at blive for selvfede – ledere og medarbejdere – når vi snakker tillidsreform og nye arbejdsformer. Tag ALLE parter med, inklusive borgerne. Det er trods alt dem, der betaler vores løn. Og dem, vi udfører vores opgave for”, sagde han.
Arbejdsgiverne: Vi har fælles interesser
Topchefer fra de tre arbejdsgiverparter – stat, regioner og kommuner – gav også deres bud på, hvordan de ser arbejdet med tillidsreformen for sig.
KLs direktør, Kristian Wendelboe, provokerede ved at sige, at KL ikke har skrevet under på en tillidsreform, men på et moderniseringsprojekt. Dette og andre af hans budskaber affødte livlig kritisk trafik på storskærmen, som viste de spørgsmål og beskeder, som deltagerne under hele konferencen kunne sende via sms.
Wendelboe sagde dog også, at han ser tillidsreformen som et udtryk for, at politikerne vil forbedre kvaliteten. Og at medarbejder og ledere på denne måde har et fælles mål.
Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Barbara Bertelsen, understregede kraftigt de fælles mål for medarbejdere og arbejdsgivere:
”Vi har legitime interesser, der er langt mere fælles, end de er modstående. Det handler om at turde snakke sammen om det uden at hegne os ind i regler. I skal også vise tillid til arbejdsgiverne. Det handler om at bruge de få midler vi har, bedst muligt”, sagde hun.