Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgået en aftale om en reform af sygedagpengesystemet, der ifølge aftalepartierne skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Baggrunden for aftalen er regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på 52 uger i sygedagpengeloven. I det følgende redegøres for aftalens principper og indhold samt FTF`s bemærkninger hertil.
Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb
Det understreges i aftalen, at sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser. 

Derfor indføres en ny sygedagpengemodel med en opsamlende forlængelsesregel efter 5 måneders sygefravær. Senest efter 5 måneder skal der foretages en revurdering af alle sygedagpengemodtageres fortsatte ret til sygedagpenge, i stedet for 52 uger i dag. De personer, der ikke kan få forlængelse efter de gældende forlængelsesmuligheder, skal overgå til et jobafklaringsforløb på kontanthjælpsniveau, som ikke er afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indtægt. De personer, der efter 5 måneder, bliver vurderet til at være omfattet af forlængelse, vil fortsætte med at modtage sygedagpenge på fuld sats. 
Aftalen indebærer også, at der indføres en samlet tidsubegrænset forlængelsesregel for personer med livstruende alvorlig sygdom, herunder den nugældende regel for terminalt syge.

FTF vurdering
Det er positivt, at de alvorligt syge med livstruende sygdom, herunder terminalt syge nu samles under en ny forlængelsesregel, der betyder, at de kan fortsætte på sygedagpenge på ubegrænset tid. Dermed er der fortsat 7 forlængelsesmuligheder.<o:p></o:p>
FTF havde helst set en simpel afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven, uden reduktion i forsørgelsesgrundlaget under sygdom. Men regeringen har valgt at indgå en politisk aftale om en model, hvor reformen rammer nogle syge meget hårdere end andre i forhold til deres forsørgelsesgrundlag. FTF er bekymret for, at overgang fra fulde sygedagpenge til kontanthjælpssats i et jobafklaringsforløb, – billedligt talt vil udvikle sig til en glidebane for sygemeldte, der af kommunaløkonomiske årsager flyttes fra sygedagpenge og over på et jobafklaringsforløb med en meget lavere ydelse.
Ifølge beskæftigelsesministeriet vil der være ca. 14.700 syge, der vil blive overført på et jobafklaringsforløb med en lavere ydelse. For ikke forsørgere betyder det en reduktion af deres forsørgelsesgrundlag fra i dag på 17.355 kr. til 10.500 kr. om måneden. For forsørgere vil ydelsen blive reduceret til 13.952 kr. De syge, der bliver vurderet til at være omfattet af forlængelsesmulighederne, kan derimod få sygedagpenge i over 4 år med en månedlig ydelse på 17.355 kr. 

Det er FTF’s holdning, at alle sygemeldte, uanset diagnoser og helbredelsesmuligheder, skal være sikret et acceptabelt forsørgelsesgrundlag i hele sygefraværsperioden, så den syge kan fastholde fokus på at blive rask og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.  

FTF mener at aftalen er en urimelig forskelsbehandling af syge borgere og har peget på en alternativ model, der er mere solidarisk.  En model, hvor alle sygemeldte forbliver på sygedagpenge i 52 uger og som herefter overgår til en sygedagpengesats på 89 pct. af højeste dagpengesats, svarende til ledighedsydelsen i fleksjob. Den vil kun betyde en nedgang i ydelsen efter 52 uger på ca. 1.900 kr.

I FTF`s model for afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven er sygedagpenge fortsat en midlertidig ydelse, indtil den sygemeldte er afklaret til et andet forsørgelsesgrundlag, fx arbejde, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. For sygemeldte med alvorlige livstruende sygdomme og de terminalt syge, skal den reducerede ydelse være tidsubegrænset eller de skal have tilkendt førtidspension.

FTF ser mange direkte og afledte fordele ved en model, hvor alle langtidssyge efter 52 uger får en reduceret sygedagpengesats på det samme niveau:<o:p></o:p>

·         Ingen falder ud af sygedagpengesystemet, før den syges arbejdsevne er afklaret. 

·         Det er en retfærdig og solidarisk løsning, hvor alle får en mindre reduktion i ydelsen efter 52 uger i stedet for, at færre skal opleve en kraftig reduktion i ydelsen allerede efter 5 måneder. 

·         Den reducerede ydelse efter 52 uger vil fortsat være sygedagpenge, hvilket betyder, at den er uafhængig af ægtefælle- og samleverforsørgelse samt formue.

·         Presset der udløses ved usikkerhed om forlængelsesmulighed lettes, når alle kender deres forsørgelsesgrundlaget før og efter 52 uger og den enkelte kan planlægge sin økonomiske situation i forhold hertil.

·         En reduktion i ydelsen efter 52 uger vil være et incitament for både den sygemeldte og kommunen til at finde tidlige alternative løsninger og derved minimere eventuelle adfærdsmæssige merudgifter ved afskaffelse af varighedsbegrænsningen, – forudsat at kommunerne fortsat skal betale 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52 uger, som de gør i dag.

·         Forlængelsesmulighederne bliver afskaffet. Det administrative arbejde og bureaukratiske procedurer ved beregninger af varighed, dokumentation og vurderinger fjernes helt i jobcentrene, hvor ressourcerne i stedet vil kunne anvendes til en mere intensiv og kvalificeret indsats.

·         Klagesager vedrørende afslag på forlængelse af sygedagpenge vil ophøre, hvilket vil frigive ressourcer i det offentlige klagesystemet. 

Jobafklaringsforløb skal sikre tilbagevenden til arbejdsmarkedet
Jobafklaringsforløb skal svare til de ressourceforløb, der blev indført med reformen af fleksjob og førtidspension. Aftalepartierne forventer, at den nye målgruppe for jobafklaringsforløb vil have behov for et korterevarende forløb end målgruppen for ressourceforløb. Det forventes, at jobafklaringsforløbene vil have en gennemsnitlig varighed på 6 måneder. Senest en måned efter overgang til jobafklaringsforløb, skal sagen være forelagt det nye rehabiliteringsteam i kommunen og der igangsættes et rehabiliteringsarbejde. Den syge har mulighed for at modtage 2 jobafklaringsforløb. Senest efter 2 år på et jobafklaringsforløb skal kommunen sikre en systematisk vurdering af den syges arbejdsevne og mulighed for at vende tilbage..
Ifølge aftalen, skal jobafklaringsforløb udvikle arbejdsevnen hos den sygemeldte og individuelle mål i forhold til arbejde og uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der bliver sat i gang.
FTF vurdering
Isoleret set er det en klar forbedring, når det nu fremgår af aftalen, at personer med komplicerede helbredsproblemer hurtigst muligt skal have deres sag behandlet i kommunens rehabiliteringsteam og at et jobafklaringsforløb skal iværksættes efter 5 måneders sygefravær. 
Et jobafklaringsforløb har, ifølge aftalen som formål at udvikle arbejdsevnen. Men at den enkelte sygemeldtes mål i forhold til arbejde og uddannelse også skal være styrende for, hvilken indsats der skal iværksættes, mener FTF er et for ensidigt sigte i indsatsen med sygemeldte som målgruppe. Denne beskrivelse af formål og mål for sygemeldte er en generalisering, der ikke kan anvendes for de mange sygemeldte personer, der under normale omstændigheder allerede har en veludviklet arbejdsevne, som er veluddannede og som er i et ansættelsesforhold. Her bør den højeste prioritet være tidlig og hurtig diagnosticering, behandling uden ventetid og helt eller delvist raskmelding. FTF mener hermed, at det skal være en arbejdsrettet og rehabiliterende indsats på grundlag af den syges samlede livs- og helbredssituation, der skal være styrende for indholdet i et jobafklaringsforløb. Det er stærkt tiltrængt, at indsatsen overfor syge har en helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang, der er klart koordineret med den sygdomsbehandling og rehabilitering, der anbefales fra sundhedsvæsenets side. 
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan sundhedsvæsenet kan klare at udrede de syge på langt kortere tid end det sker i dag. Hvis ikke sundhedsvæsenet kan fremrykke den samlede udredningstid for patienterne, vil det betyde, at flere borgere alene på grund af ventetid i sundhedsvæsenet, mister deres sygedagpenge efter 5 måneder. Det er tvivlsomt, hvorvidt jobcentrene og sundhedsvæsenet allerede i en 5 måneders periode er i stand til at begrunde deres social- og sundhedsfaglige vurderinger af, hvorvidt en sygedagpengemodtager på det tidlige tidspunkt er omfattet af en forlængelsesmulighed. Det er tydeligt, at vurderingen af de eksisterende forlængelsesmuligheder kræver stor specialindsigt i såvel sygdomsdiagnoser, udredning, behandlingsmuligheder, effekt af behandling, prognose og en række andre forhold med indflydelse på sygefraværets varighed. 
Endelig vil FTF understrege, at der mangler klarhed i aftalen om, hvad der sker med de sygemeldte, der fortsat er i beskæftigelse med fuld løn under sygdom efter 5 måneder, når de ikke får sygedagpenge mere. Hvis regeringen vil fastholde syge i beskæftigelse er det tvingende nødvendigt, at arbejdsgiverne fortsat får sygedagpengerefusion under et jobafklaringsforløb eller en tilsvarende kompensation med henblik på at undgå afskedigelse efter 5 måneder. 
Opfølgningsmodel med fast-track og bedre indsats
For syge i beskæftigelse bliver der med aftalen indført en ny model for tidlig opfølgning, – den såkaldte fast-track-løsning. Den indebærer, at arbejdsgivere eller syge medarbejdere kan anmode kommunen om en ekstraordinær tidlig indsats i risikosager, jf. nedenstående visitationsmodel. Den syge medarbejder har ifølge aftalen mulighed for at sige nej, når det er arbejdsgiveren der ønsker en tidligere indsats. Hvis arbejdsgiver og medarbejder er enige om at benytte fast-track-løsning, skal kommunen senest efter 2 uger efter anmodningen, indkalde den syge til en samtale. Den tidlige indsats planlægges i samarbejde mellem kommune, arbejdsgiver og den sygemeldte.
Aftalen indeholder desuden krav om, at den sygemeldte skal have været hos lægen og have svaret på en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdsevnen, inden den første opfølgningssamtale i kommunen skal finde sted, – senest 8 uger efter første fraværsdag.
FTF vurdering
FTF er fortaler for en tidlig og intensiv indsats for sygemeldte, der kan medvirke til at fastholde sygemeldte i deres job. FTF har ingen indvendinger imod, at arbejdsgiver og sygemeldte allerede efter fx 14 dages sygemelding taler sammen om muligheder for delvis sygemelding eller gradvis tilbagemelding, hvor den syges normale arbejdsopgaver og vilkår drøftes i forhold til eventuelle skånehensyn. Det foregår allerede i dag med stor succes for begge parter. Dette eksempel på tidlig opfølgning på arbejdspladsen er som oftest indføjet i arbejdspladsens praksis som en del af personalepolitikken ved sygefravær. FTF foretrækker den personalepolitiske model. Som et supplement til den, vil FTF anbefale, at kommunerne får mulighed for at tilbyde virksomheder hjælp fra fastholdelseskonsulenter i jobcentrene, således at fastholdelse kommer i fokus, når der er risiko for langvarig sygefravær.
FTF er ellers bekymret for, at den nye fast-track-indsats kan blive misbrugt af de arbejdsgivere, der har mistillid til den syges fravær eller hvor arbejdsgiveren ikke tror på, at den syge kan vende tilbage til normalt arbejde indenfor en overskuelig fremtid. Desuden synes dette nye samarbejde mellem jobcenter og arbejdsgiver om en medarbejders sygdomsrisikoprofil at kunne komme i konflikt med helbredsoplysningsloven således, at der kan tilgå arbejdsgiver oplysninger fra jobcenteret om, hvad medarbejderen fejler. Hvis det drejer sig om en alvorlig og langvarig lidelse, kan arbejdsgiveren på det grundlag vælge at afskedige medarbejderen på grund af sygdom på et tidligere tidspunkt end det ellers ville ske. 
Der er desuden stor risiko for, at en medarbejder, der siger nej til at imødekomme arbejdsgiverens anmodning om fast-track, vil blive opfattet som en ikke samarbejdsvillig medarbejder. I de situationer er der også skabt en øget risiko for at arbejdsgiveren vælger at afskedige den syge medarbejderen på et tidligt tidspunkt i sygefraværsperioden. Konsekvenserne af det nye initiativ om fast-track kan således resultere i det modsatte end intentionen om fastholdelse.
Det er naturligvis en helt anden positiv situation, når det er den syge medarbejder, der anmoder om at indgå i et fast-track-forløb eller hvor arbejdsgiver og medarbejder reelt er enige om, at det kan være en hjælp at kontakte jobcenteret med henblik på at få støtte til 
Ny visitationsmodel med fokus på risikosager
De gældende visitationskategorier afskaffes til fordel for visitation til tre kategorier, der skal sikre, at indsatsen matcher den sygemeldtes behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det tre kategorier er beskrevet, som følgende:1.     For sygemeldte, der forventes raskmeldt inden for 2 måneder, fjernes alle lovkrav til opfølgning i forhold til hvornår og hvordan der følges op samt til indholdet i indsatsen. Det er således fuldt ud kommunen, der beslutter hvad der skal ske.

2.     Sygemeldte med længerevarende og forudsigelige forløb, hvor der er stillet en klar diagnose og igangsat behandling, skal have en indsats med klar fokus på tilbagevenden i job.

3.     Sygemeldte i denne kategori skal hurtigst muligt have deres sag behandlet i de nye tværfaglige rehabiliteringsteams. Det gælder personer med komplekse problemer i form af sager, hvor der er tale om en uafklaret og diffus sygdom, der udgør en risiko for arbejdsevnen og en betydelig udfordring for tilknytningen til arbejdsmarkedet, herunder problemstillinger i form af sociale barrierer for at kunne udnytte arbejdsevnen. 

FTF vurdering
FTF er meget positiv overfor den nye visitationsmodel, hvor ressourcerne i jobcentrene skal anvendes på de syge, der har det største behov for en intensiv indsats. 
I forhold til kategori 2 og 3 målgruppen mener FTF imidlertid, at visitationen bør ske med inddragelse af læge- og sundhedsfaglige vurderinger af den syges risikoprofil, så det sikres, at visitationen til de enkelte kategorier sker så præcist som muligt, allerede i sygedagpengeperiodens første fase og inden der iværksættes planer for indsatsen.
Nej til kommunens krav om specifik behandling – uden at miste forsørgelse
Ingen borgere skal tvinges til at gennemgå en behandling, som de ikke ønsker. Borgeren får ret til at få sin sag forelagt for en klinisk funktion i regionen, hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke bidrager til egen helbredelse ved ikke at ville deltage i en behandling, som kommunen har foreslået og hvor kommunen derfor overvejer at stoppe udbetalingen af sygedagpenge. Hvis borgeren ikke ønsker at deltage i et alternativt forslag fra klinisk enhed i
regionen, bortfalder kravet om at deltage i behandlingen. 
Initiativet bliver igangsat som et to årigt forsøg, hvorefter det evalueres med henblik på at gøre regelreguleringen permanent.
FTF vurdering
Reglen i sygedagpengeloven om at kommunen kan stoppe sygedagpengeudbetalingen til en syg borger, der ikke ønsker at gennemgå kommunens krav til et specifikt behandlingstilbud, har FTF længe ønsket fjernet. FTF har påpeget det urimelige i, at syge borgere ikke har selvbestemmelse over, hvilken behandling man ønsker at gennemgå, hvis man fortsat skal bevare sit forsørgelsesgrundlag. FTF er derfor meget tilfreds med aftalepartiernes løsning på problemet. Dog synes der ingen grund til at gennemføre forsøg på området, da det for FTF er indlysende rigtigt, at borgere skal kunne bevare deres forsørgelsesgrundlag, selv om de ikke ønsker den behandling, som kommunen foreslår.  
Et mere digitalt sygedagpengesystem
Der indføres et nyt beregningsgrundlag og beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret. Udbetaling af syge- og barselsdagpenge skal således i højere grad ske automatisk og digitalt. Desuden skal alle sygemeldte sikres adgang til Min side og digitale selvbetjeningsværktøjer.
FTF vurdering
FTF går ind for mere digitale løsninger under den klare forudsætning, at evt. krav til syge borgeres medvirken altid skal ske i samarbejde med borgerne og med respekt for dennes viden om – og adgang til digital indberetning. Den øgede digitalisering må aldrig medføre straf i form af økonomiske sanktioner overfor borgere, der ikke er i stand til at opfylde krav til digital indberetning.
Refusion til kommunerne
Det fremgår af aftalen, at ydelsesrefusionen sættes til 0 efter 52 uger, både for dem, der fortsat er på sygedagpenge efter forlængelsesreglerne og dem, der fortsat er på et jobafklaringsforløb efter 52 uger.

Herudover er det aftalt, at refusion skal indgå som et led i en generel refusionsomlægning af ydelser på tværs af modtagere og at den på det tidspunkt justeres på linje med øvrige ydelser.

FTF vurdering

I dag får kommunerne ikke refusion for sygedagpengeforløb over 52 uger. Det samme bliver nu gældende for jobafklaringsforløb. Det betyder, at kommunerne har et incitament til hurtig afklaring inden 52 uger og kan betyde, at kommunerne "raskmelder" inden 52 uger, både for så vidt angår dem på sygedagpenge som dem på jobafklaringsforløb.

 

Men man forventer at jobafklaringsforløbene i gennemsnit vil have en varighed på 6 måneder. Det betyder, at en stor del af de ca. 14.700 syge i de forløb forventes raskmeldte eller at overgå til anden forsørgelse, fx. revalidering, fleksjob eller førtidspension inden 6 måneder.

Opfølgning på reformen
Hvis de økonomiske forudsætninger for aftalen viser sig ikke at holde, skal aftalepartierne finde løsninger herpå. Regeringen vil udarbejde årlige statusredegørelser til forligskredsen fra 2016 og frem.
FTF vurdering
FTF foreslår, at beskæftigelsesministeren forpligtes til at denne årlige statusredegørelse drøftes i Beskæftigelsesrådet med parterne, inden den tilgår forligsparterne.<o:p></o:p>
Økonomi og beskæftigelseseffekt
Reformen er beregnet til at  give et øget arbejdsudbud på 1.700 fuldtidspersoner og en offentlig besparelse på 385 mio.kr årligt, når reformen er