Deltagerbetalingen på en række udvalgte diplomuddannelser og akademiuddannelser er i gennemsnit blevet mere end 20 procent dyrere over de sidste fem år – selv når der er korrigeret for pris- og lønudviklingen.
For omkring en tredjedel af de udbudte uddannelser er prisen endda steget med mellem 30 og 50 procent. Det viser en ny undersøgelse fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
I gennemsnit koster en pædagogisk diplomuddannelse nu omkring 50.000 kr., en social diplomuddannelse omkring 57.000 kr. og en sundhedsfaglig diplomuddannelse godt 60.000 kr. alene i deltagerbetaling. Hertil kommer udgifter til undervisningsmaterialer, transport og vikarudgifter.

Så det er dyrt for den enkelte arbejdsplads at sikre den nødvendige kompetenceudvikling til personale som fx lærere, sygeplejersker og pædagoger.

"Priserne er steget så voldsomt, at niveauet nu udgør en reel barriere for, at ansatte med en videregående uddannelse får de kompetencer, der skal til. Medarbejderne bliver nødt til at vedligeholde og ajourføre deres kompetencer, hvis de skal løse deres opgaver for borgerne med størst mulig faglighed og kvalitet. Man kan ikke gennem et arbejdsliv trække alene på sin grunduddannelse", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Som det seneste eksempel henviser hun til en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der viser, at de skoleklasser, der har størst læsefremgang på mellemtrinnet, har lærere med ny efteruddannelse i læsning.
Forringer muligheden
Alligevel foreslår regeringen med finanslovsforslaget for 2014 at fjerne statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) for lige præcis personer med en videregående uddannelse.
Stramningen betyder, at det på FTF-området bliver dyrere at deltage i efter- og videreuddannelse. Dermed forringes muligheden for kompetenceudvikling til personer med videregående uddannelse, advarer FTF.

Økonomien den største barriere
Økonomien er nemlig den største barriere for efter- og videreuddannelse. 54 procent af alle ansatte siger, at der er for få penge til efter- og videreuddannelse på deres arbejdsplads. Særlig svært er det for de kommunalt ansatte at få penge til uddannelse: Hele 71 procent af dem angiver økonomi som en barriere.
Med udsigt til fortsatte prisstigninger på kurser og bortfald af SVU kan det blive endnu sværere for både offentlige og private arbejdspladser at få råd til at opkvalificere deres medarbejdere, vurderer FTF.

At økonomien udgør en barriere for efteruddannelse understøttes af en anden undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Her svarer ca. 45 pct. af skoleledere og daginstitutionslederne , at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk muligt at give lærerne og pædagogerne den nødvendige kompetenceudvikling.
Hvis SVU-forringelsen gennemføres, vil de ansattes muligheder for at komme på efteruddannelse blive yderligere begrænset, frygter man i FTF.