EU får lige så svært ved at nå politiske mål for Europa 2020 som fællesskabet havde ved at nå de mål, der var fastsat for 2010. Eurostat sætter i en ny statistik fokus på fem politiske mål, som EU-landene skal opfylde i 2020. De politiske mål gælder niveauet for beskæftigelse, forskning og udvikling, indsatsen over for klimaforandringer, uddannelse og fattigdom. For dem alle gælder, at EU er langt for målene, om end det på enkelte områder går fremad.
EU har som mål, at beskæftigelsen skal op, så 75 procent af de 20-64-årige er i arbejde i 2020. Netop beskæftigelsen er hårdt ramt af den økonomiske krise. Den gik op fra 66,6 procent ved årtusindskiftet til 70,3 procent i 2008. Krisen har siden sendt den ned, så den i 2012 var på 68,5 procent og dermed langt fra målet på de 75 procent.
Der er dog betydelig forskel på beskæftigelsen i EU-landene. Danmark, Holland og Sverige har for længst passeret målet for Europa 2020 og var sidste år oppe på 80 procent, mens den var på 77,0 procent i Tyskland og Østrig, men blot på 62,9 procent på Malta, 67,0 procent i Italien og 69 procent i Irland.
Investeringer i forskning og udvikling viser et ligeså opdelt Europa. Målet er, at forskning og udvikling i 2020 udgør tre procent af nationalproduktet i EU. Landene har sat sig nationale mål, men kun Danmark har opfyldt det. Danmark hører samtidig til den kreds af lande, der satser på forskning og udvikling og har opfyldt EU’s mål. Det gælder også for Sverige og Finland – og også for Island. Finland og Sverige har nationale mål på 4,0 procent.
I den anden ende er Cypern kun oppe på 0,5 procent, og både Rumænien, Bulgarien, Slovakiet, Letland, Malta, Polen og Grækenland bruger mellem 0,5 procent og under 1,0 procent på forskning og udvikling og dermed langt mindre end den støtte, de får af EU’s strukturfonde til udvikling af landene.
Tættere på mål for klimapolitikken
Klimapolitikken er til stadig debat i EU og bliver ofte anklaget for at være for slap og bidrage for lidt til, at kloden bliver grønnere. Eurostats tal viser dog, at det er på det felt, der er de klareste fremskridt. Målet er, at udledelsen af drivhusgasset i 2020 kommer ned på 80 procent af det, der blev udledt i 1990. År for år går det fremad, og i 2011 var EU-landene nede på 83,0 procent fra 93,2 procent i 2005.
Det går også fremad med indførelsen af vedvarende energi. Men med et mål om, at den i 2020 udgør 20 procent af energiforbruget, er der langt igen. Den vedvarende energi var oppe på 13 procent af forbruget i 2011. Energiforbruget er også faldet.
Skolerne i Østeuropa holder på de unge
Krisen har været hård ved de unge. Arbejdsløsheden sætter rekorder, og der tales om tabte generationer. Ud over arbejdsløsheden blandt de unge har EU også peget på, at unge forlader skolerne for tidligt. De dropper ud af skolerne og får hverken uddannelse eller arbejde.
I 2005 forlod 15,8 procent af de unge for tidligt skolen. EU har sat som mål, at procenten kommer ned på 10,0 procent i 2020. På det punkt går udviklingen i den rigtige retning. År for år falder færre unge fra. I 2012 var procenten nede på 12,8.
Der er dog store forskelle på landenes problemer med skole-dropouts. Problemerne er størst i Sydeuropa. Malta har sat sig som mål, at 29 procent af de unge forlader skolen for tidlige. Det var i 2005 nærmere de 40 procent, men under 25 procent i 2012. Spanien har sat 15 procent som mål, men er stadig oppe på 25 procent, mens Italien har 15 procent som mål og nu er nede på omkring 17 procent.
I den anden ende har en række lande i Østeuropa langt færre problemer med, at unge forlader skolerne for tidligt. Polen har sat 4,5 procent som mål og er ikke langt derfra. Slovenien er under sit mål på 5 procent, og Tjekkiet er på målet 5,5 procent. Danmark er under EU’s generelle mål.
Flere fattige under krisen
Krisen har øget fattigdommen i EU og sat fællesskabet tilbage i kampen om at nå målet om at reducere den, så der i 2020 er 95,7 millioner fattige mod 123,9 millioner i 2005.
Fra 2005 til 2008 gik det den rigtige vej, men krisen sendte millioner ud i fattigdom. I 2009 var der 113,8 millioner fattige, men i 2011 var antallet kommet op på 119,8 millioner mennesker.
Igen er der stor forskel på fattigdommen og risikoen for at ende i fattigdom i EU-landene. Størst er risikoen i en række nye medlemslande og Grækenland, Irland og Italien. Selv om det er gået fremad i Bulgarien, og færre står med den ene fod i fattigdom end i 2005, var det i 2011 op mod hver anden, der var i risikogruppen. Både i Rumænien og Letland var det omkring 40 procent af befolkningen.
Tjekkiet er det land, hvor risikoen for fattigdom er mindst. Derefter kommer Holland, Sverige, Luxembourg, Østrig, Finland og Danmark. I alle de lande er det under ti procent af befolkningen, der er i farezonen.
Kilde: fagligt.eu