Regeringen har valgt en model for afskaffelse af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven, hvor alle sygedagpengemodtagere skal genvurderes efter 26 ugers sygdom i forhold til om de er omfattet af gældende forlængelsesmuligheder efter 52 uger. De syge, der bliver vurderet til ikke at kunne få forlænget deres sygedagpenge, skal overgå til et ressourceforløb på en kontanthjælpslignende ydelse. Denne model er anbefalet af regeringens tværministerielle udvalg.
Udvalget har imidlertid også peget på en alternativ model i deres rapport, hvor sygedagpengeydelsen efter en periode på 6-12 måneder reduceres. Den model vil betyde, at der ved afskaffelse af varighedsbegrænsningen fortsat er en bagkant i form af en nedsat ydelse, der medvirker til at sikre fokus fra såvel sygedagpengemodtager som kommune til at arbejde intensivt for, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller er blevet afklaret til andre ordninger. Udvalget har dog ikke anbefalet den model til ministeren ud fra den betragtning, at alle sygemeldte efter en given periode i så fald vil få en lavere ydelse end de får i dag.

Det er FTF’s holdning, at alle sygemeldte, uanset diagnoser og helbredsmuligheder, skal være sikret et acceptabelt forsørgelsesgrundlag i hele sygefraværsperioden, så den syge kan fastholde fokus på at blive rask og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

På det grundlag kan FTF overveje at pege på dette alternativ, hvor varighedsbegrænsningen på 52 uger – og dermed forlængelsesmulighederne – afskaffes og at ydelsen efter 52 uger reduceres for alle til max. 89 pct. af højeste dagpengesats, svarende til ledighedsydelsen i fleksjob. Forslaget vil betyde en reduktion i ydelsen for alle efter 52 uger på ca. 1.900 kr. om måneden før skat, i forhold til i dag.

Sygedagpenge skal fortsat være en midlertidig ydelse, indtil den sygemeldte er afklaret til et andet forsørgelsesgrundlag, fx arbejde, revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension[1]. For sygemeldte med de alvorlige livstruende sygdomme og de døende, skal den reducerede ydelse være tidsubegrænset eller de skal have tilkendt førtidspension.

Ulempen ved modellen er, at de ca. 19.000 berørte personer, der i dag får forlænget deres sygedagpenge, vil få deres ydelse reduceret med et mindre beløb efter 52 uger.
FTF ser dog mange direkte og afledte fordele ved en model, hvor alle langtidssyge får en reduceret sygedagpengesats efter 52 uger:

  • Ingen falder ud af sygedagpengesystemet, før den syges arbejdsevne er afklaret.
  • Det er en retfærdig og solidarisk løsning, hvor alle får en mindre reduktion i ydelsen efter 52 uger i stedet for, at færre skal opleve en kraftig reduktion i ydelsen. Alle får den samme ydelse ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, uanset diagnoser og helbredstilstand.
  • Den reducerede ydelse efter 52 uger vil fortsat være sygedagpenge, hvilket betyder, at den er uafhængig af ægtefælle- og samleverforsørgelse samt formue.
  • Presset der udløses ved usikkerhed om forlængelsesmulighed lettes, når alle kender deres forsørgelsesgrundlaget før og efter 52 uger og den enkelte kan planlægge sin økonomiske situation i forhold hertil.
  • En reduktion i ydelsen efter 52 uger vil være et incitament for både den sygemeldte og kommunen til at finde tidlige alternative løsninger og derved minimere eventuelle adfærdsmæssige merudgifter ved afskaffelse af varighedsbegrænsningen, – forudsat at kommunerne fortsat skal betale 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52 uger, som de gør i dag.
  • Forlængelsesmulighederne bliver afskaffet. Det administrative arbejde og bureaukratiske procedurer ved beregninger af varighed, dokumentation og vurderinger fjernes helt i jobcentrene, hvor ressourcerne i stedet vil kunne anvendes til en mere intensiv og kvalificeret indsats.
  • Klagesager vedrørende afslag på forlængelse af sygedagpenge vil ophøre, hvilket vil frigive ressourcer i det offentlige klagesystemet.

Forslag til en fleksibel og behovsbestemt indsats til sygemeldte
FTF mener, at den helhedsorienterede og tværfaglige vurdering og koordinering med inddragelse af især klinisk funktion i regionerne skal styrkes yderligere end det, der fremgår af regeringens udspil. De nye rehabiliteringsteams i kommunerne ser ud til at være sammensat med personer som faste medlemmer, der ikke alle har en fagspecifik viden, hvilket ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordinerende og individuel indsats mellem de nødvendige undersøgelser, behandlinger og genoptræningsplaner i regionalt regi og den sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsats i kommunalt regi.

FTF mener, at en social- og sundhedsfaglig vurdering af de komplicerede sygedagpengesager skal være grundlag for at tilbyde en helhedsorienteret rehabiliterende indsats efter behov, hvor borgerens samlede livssituation og individuelle situation er udgangspunkt for indholdet i indsatsen. Det skal være mulig at tilbyde en rehabiliterende indsats til alle med komplicerede sygdomsforløb på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet efter 8 ugers sygefravær, uanset varighedsbegrænsning – og forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven.

Derfor foreslår FTF, at der til vurdering af de komplicerede sygedagpengesager skal etableres et tværsektorielt rehabiliteringsteam, der ikke er stationær, men netop kan sammensættes af forskellige fagprofessionelle fra sag til sag, afhængig af borgerens specifikke helbredsproblemer. Der bør dog altid være tilknyttet en psykolog, fysio-/ergoterapeut og en fastholdelseskonsulent, der også kan være opsøgende på den sygemeldtes arbejdsplads. Når kommunen vurderer behov herfor, skal sundhedsvæsenet være forpligtet til at deltage. Det er vigtigt, at et kommende refusionssystem understøtter en intensiv og kvalificeret indsats.

Økonomisk balance i FTF’s forslag
FTF’s forslag om at afskaffe varighedsbegrænsningen gennem en nedsættelse af sygedagpengene efter et års varighed, er udgiftsneutralt. Det hænger sammen med, at de øgede udgifter til sygedagpenge for personer, som ikke længere mister sygedagpengene, finansieres af besparelsen fra den alternative forsørgelse, som de i dag modtager i stedet for sygedagpenge og den lavere sygedagpengeydelse for alle efter 1 år[2].

Dertil kommer udgifter til den helhedsorientret rehabiliterende indsats til borgere på sygedagpenge. Regeringen har i deres udspil forudsat, at der en positiv nettoindtægt til det offentlige af den øgede indsats under et ressourceforløb. Det skyldes, at udgifterne til den forbedrede indsats opvejes af opkvalificeringseffekten, som følger af indsatsen. Når reformen er fuldt indfaset skønner regeringen, at opkvalificeringseffekten forbedrer de offentlige finanser med  ca. 290 mio. kr., når 9.300 personer modtager en forbedret indsats. Herfra skal modregnes omkostningerne til den styrkede indsats som efter FTF’s beregninger[3] udgør ca. 90 mio. kr. En forbedret indsats til 9.300 personer indebærer således en budgetforbedring på ca. 200 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset.

[1] Forslaget påvirker ikke kommunernes mulighed for at raskmelde de sygemeldte før 52 uger, når de skønner, at den sygemeldte ikke er syg, på baggrund af en bredere vurdering, jf. sygedagpengelovens §7, stk.5
[2] Det forudsættes normalt, at afskaffelse af varighedsbegrænsning og justering af ydelser giver adfærdsændringer. I beregningen er forudsat, at det øgede sygefravær, som kan følge af afskaffelse af varighedsbegrænsningen modsvares af nedgangen i sygefraværet pga. af lavere ydelse. Det er endvidere forudsat, at varigheden på sygedagpenge for de personer, som ikke længere mister sygedagpenge pga. varighedsbegrænsningen svarer til varigheden for syge som i dag modtager sygedagpenge mere end et år.   
[3] FTF’s beregninger bygger på samme forudsætninger som i regeringens udspil