I forbindelse med folketingets åbning den 1.10.2013 holdt Statsminister Helle Thorning-Schmidt sin årlige redegørelse.
Økonomisk politik
Statsministeren pegede på, at Danmark bl.a. fordi regeringen har holdt økonomien i balance, er ved at være gennem krisen. Regeringen har ifølge statsministeren både rettet op på økonomien og gennemført sociale forbedringer, og der er nu grund til forsigtig optimisme.
FTF vurdering
Der er tegn i de økonomiske indikatorer på, at der kan være grund til optimisme omkring økonomien, som statsministeren peger på. Men der er også økonomiske indikatorer, der stadig peger på, at økonomien endnu ikke er ude af krisen. FTF vil opfordre regeringen til at være forsigtig i forhold til at tro, at der ikke er behov for yderligere at stimulere økonomien. En lempelse til fordel for at fremme vækst og beskæftigelse ikke mindst i den private sektor er nødvendig.
Med hensyn til de sociale forbedringer statsministeren peger på, vil FTF henvise til, at der på en række områder er sket forringelser og besparelser. Den stramme styring af kommuner og regioners økonomi, hvor især regnskabssanktionen fører til underforbrug i forhold til de vedtage budgetter, har betydet, at der ifølge FTF-beregninger, er blevet 25.000 færre fuldtidsansatte i kommunerne. Det kan mærkes. Både af de øvrige ansatte, der skal løbe stærkere og af borgerne, der får mindre service. Der er derfor behov for justering af regnskabssanktionen, så de budgetterede midler dog i det mindste bringes i anvendelse.
Folkeskolen og Erhvervsuddannelserne
Statsministeren lægger i sin åbningstale stor vægt på dele af uddannelsessystemet. Hun konstaterer, at der til næste august kommer en ny folkeskole. Børnene kommer til at lære mere, og de får en længere og mere afvekslende dag. Ud over det er der ikke yderligere bemærkninger om folkeskolen i åbningstalen.
Til gengæld fylder erhvervsuddannelserne meget i talen. Det konstateres, at EUD har nogle svagheder, og der er for få, der vælger dette uddannelsessystem lige efter skolen (19 %), og for mange der falder fra. Derfor vil regeringen meget snart komme med et udspil til en erhvervsuddannelsesreform.
Man vil sætte ind på fire områder:
1) Erhvervsuddannelserne skal begynde med et basisår inden, der vælges retning. De eksisterende 12 indgange skæres ned til 4.
2) Der stilles adgangskrav til EUD. De unge skal have bestået matematik og dansk i folkeskolen med mindst karakteren 2. Eller man skal have en aftale om en praktikplads. De unge, der ikke opfylder karakterkravet skal have et tilbud om et nyt forberedende 10. klasse forløb, der er målrettet erhvervsuddannelserne.
3) De unge skal have mindst 26 timer om ugen på deres grunduddannelse.
4) Der skal etableres et ungespor og et voksenspor på EUD, og mere af undervisningen skal være på hold. Voksensporet skal være en særlig uddannelse for dem over 25 år, hvor man bedre kan supplere med det, man mangler.
Ud over det skal de unge have en uddannelsesgaranti, som sikrer, at de der starter på en uddannelse kan gøre den færdig. Praktikpladsproblemet trækkes også frem.
FTF vurdering
Det er positivt, at der indføres et basisår på EUD, og at de 12 indgange skæres ned til fire.
M.h.t. adgangskrav tillægger FTF ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt. FTF havde hellere set, at vægten var lagt på indførelse af motiverende optagelsessamtaler på erhvervsskolerne, brug af betinget optag samt en tidligere, mere intensiv, tydelig og præcis vejledning og uddannelsesparathedsvurdering.
Erfaringerne med at kombinere 10. klasse med EUD skal videreudvikles, men FTF går ikke ind for at 10. klasse fortrinsvis skal være et forberedende forløb målrettet EUD. 10. klasse skal fortsat være et almindeligt grundskoletilbud, som også retter sig mod unge, der har brug for et ekstra år for blive mere modne og afklarede om, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge.
FTF støtter ideen med et voksenspor, men der skal være plads til individuelle og specielle løsninger, hvor realkompetencevurdering bruges systematisk og lødigt i relation til de voksne.
Det kan undre, at talen ikke indeholder overvejelser om den nødvendige, løbende udvikling af lærernes kompetencer.
En ny fleksibel 2-årig ungdomsuddannelse. Regeringen vil oprette en ny 2-årig fleksuddannelse, der retter sig mod de unge, som ikke er blevet færdig med deres ungdomsuddannelse eller hænger fast i kontanthjælpssystemet. Det skal være en fuld ungdomsuddannelse, hvor målet er arbejde bagefter.
I talen får denne uddannelsesreform kun en kort præsentation.
FTF vurdering
Der foreligger intet skriftligt materiale om den nye fleksuddannelse.
Pressen kan oplyse, at det er et 2 årigt forløb, der skal skræddersys af eksisterende uddannelsestilbud fra f.eks. daghøjskoler, produktionsskoler, højskoler , EUD etc. Forløbet skal foregå 15-20 steder i landet, hvor de forskellige uddannelsessteder skal samarbejde i konsortier.
Det er regeringens forventning, at ca. 3.000 unge hvert år skal visiteres til uddannelsen. Uddannelsen giver titlen erhvervsassistent, og man regner med jobs indenfor f.eks. turisme, service, miljø, motor, mekanik etc.
Det er svært at vurdere uddannelsen ud for de relativ få oplysninger, der foreligger, men skitsen opfattes som for standardiseret med få muligheder for individuelle forløb. Det er dog positivt, at uddannelsen er en selvstændig uddannelse, men det bør undersøges nøjere om uddannelsen kan give jobmuligheder indenfor de skitserede erhvervsområder.
Efter- og videreuddannelse
Statsministeren omtaler i sin åbningsredegørelse de unge, som er i gang med en uddannelse på bl.a. professionshøjskoler og universiteter. De er i fuld gang med at blive den bedst uddannede generation nogensinde.
FTF vurdering
FTF er enig i, at de unge har brug for en rigtig god grunduddannelse – for deres muligheder for at deltage i efter – og videreuddannelse bliver nemlig ikke nær så gode, som de er i dag.
Med finanslovsforslaget for 2014 fjerner regeringen nemlig muligheden for SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) til alle dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det vil altså sige, at fremtidens lærere, sygeplejersker, it- folk og bygningskonstruktører får meget dårligere vilkår for at dygtiggøre sig undervejs i arbejdslivet.
Det er bekymrende, når de krav, der stilles til ansatte både i den private og den offentlige sektor, hele tiden er under forandring. Hvis vi skal være i stand til at udvikle konkurrencedygtige private virksomheder og forny fremtidens velfærdssamfund, så bliver der brug for efter- og videreuddannelse til alle, også dem, der allerede har en videregående uddannelse.
Sociale mål 2020
Regeringen fremlagde i september 2013 nye sociale mål frem mod 2020 for indsatsen overfor de svageste i samfundet. De mange tiltag er beskrevet i udspillet "Alle skal med", som statsministeren også refererer til i sin åbningstale.
Regeringen vil bl.a. frem mod 2020 have halvdelen af udsatte børn og unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag tager 36 procent af de udsatte børn og unge en ungdomsuddannelse.
FTF vurdering
Målet om at øge andelen af børn og unge, der gennemfører en uddannelse, til 50 procent, er ikke ambitiøst nok. Når regeringen for alle andre unge siger, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, så må vi være mere ambitiøse end 50 procent for de unge med en svær opvækst. En uddannelse er den bedst mulige investering i fremtiden. Både for den enkelte og samfundet. Derfor vil det klæde regeringen at sigte endnu højere på de udsatte unges vegne. Hele værktøjskassen med forskellige støtteordninger skal i brug. Det gælder blandt andet mentorer, lektiehjælp og alle de andre tiltag, der kan hjælpe unge. På den måde øges chancerne for at gennemføre en uddannelse, der ifølge alle undersøgelser gør en kæmpe forskel.
FTF efterlyser også, at regeringen bruger den fattigdomsgrænse, den selv har valgt at indføre. Der er fattige i Danmark, og der er blevet flere af dem. Derfor undrer det FTF, at regeringen ikke har sat et mål for reduktion af fattigdom.
FTF mener desuden, at de sociale mål skal følges op af nogle klare og forpligtende tids- og handleplaner.
Psykisk syge
De psykisk syge fik en del omtale i åbningsredegørelsen. Regeringen vil indføre ny patientrettigheder for psykiske sygdomme over de næste to år, så psykisk syge får samme rettigheder som fysisk syge.
FTF vurdering
FTF ser meget positivt på, at man indfører en udrednings- og behandlingsgaranti for psykiske sygdomme i lighed med fysiske sygdomme. Det har været en mærkesag for FTF i mange år. Personer, der lider af psykiske lidelser er et stigende problem i det danske samfund, og psykisk syge har skullet vente længe på behandling.
Beskæftigelse
Statsministeren lægger vægt på at de 94 jobcentre har en meget vigtig opgave, og at medarbejderne gør det godt. Imidlertid medfører bureaukrati og papirvælde, at opgaven ikke kan løses optimalt. Der lægges vægt på, at en kommende reform skal sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for og på, at de ledige kommende i varig beskæftigelse så hurtigt som muligt med udgangspunkt i de lediges behov.
FTF vurdering
FTF er enig i at arbejdsmarkedspolitikken skal sikre arbejdskraft til virksomhederne og skal give en kvalificeret hjælp til ledige med henblik på varig beskæftigelse og ser frem til det kommende udspil fra Koch-udvalget.
Social dumping
I sin åbningstale redegjorde statsministeren for den indsats, som regeringen foreløbigt har iværksat i form af skærpede sanktioner, øget kontrol på arbejdspladserne samt styrket samarbejdet mellem politi, Skat og Arbejdstilsynet. De tre myndigheder har ifølge statsministeren sammen været ude på 1.500 kontrolbesøg.
Som eksempel på yderligere tiltag på området lod statsministeren forstå, at regeringen vil forhøje bøderne for ulovlig godstransport i Danmark.
FTF vurdering
Det er meget positivt og tilfredsstillende, at regeringen lægger op til at fastholde den skærpede kurs mod social dumping. På finanslovsforslaget for 2014 har regeringen således afsat 75 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til en fortsat styrkelse af indsatsen herimod. FTF bifalder den styrkede indsats og bemærker, at også arbejdsklausuler er et særdeles effektivt redskab i forbindelse med bekæmpelse af social dumping. Arbejdsklausuler kan med stor fordel anvendes ikke kun inden for bygge- og anlægsarbejde, rengørings- og transportsektoren, men også i forhold til øvrige udbudskontrakter inden for den statslige, regionale og kommunale forvaltning, således at også andre faggrupper, herunder i den offentlige sektor, sikres mod udhuling af overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Der bør dog samtidigt afsættes midler til at sikre, at der bliver strammet op på kontrollen og kravene til brug af arbejdsklausuler.
Det fælles europæiske patentsystem
Statsministeren kommer i den internationale del af åbningstalen som forventet ind på den årtier lange diskussion om EU-patenter. Hun peger på, at som det er nu, skal en virksomhed, der vil beskytte sin opfindelse i Europa, søge patent i hvert enkelt EU-land. Hvis der kommer et fælles EU-patent, kan en virksomhed derimod indgive én ansøgning på ét patent og betale ét gebyr.
Statsministeren argumenterer for, at en dansk tilslutning til det fælles europæiske patentsystem vil medføre, at flere ideer bliver til virksomheder og arbejdspladser.
FTF vurdering
FTF er enig med regeringen i, at en dansk tilslutning til det fælles europæiske patentsystem må forventes at føre til flere arbejdspladser og dermed gavne vækst og beskæftigelse. FTF undrer sig derfor også over, at der ikke i Folketinget har kunnet skabes det fornødne flertal for en sådan tilslutning.
FTF vil opfordre folketingets partier til at fortsætte forhandlingerne om denne sag og forsøge at finde en løsning til gavn for vækst og beskæftigelse. Hvis det fornødne flertal ikke kan skabes, er FTF enig med regeringen i, at spørgsmålet må afgøres ved en folkeafstemning, således som grundloven foreskriver.