Regeringen har sammen med KL og Danske Regioner lavet en fælles strategi for digital velfærd 2013-2020. Strategien indeholder 7 fokusområder, som hver indeholder en række målsætninger og konkrete initiativer:
1: Udbredelse af telemedicin i hele landet (bl.a. afprøvning af telemedicin på nye patientgrupper udover de to store afprøvninger, som allerede er sat i gang)
2: Effektivt samarbejde på sundhedsområdet (bl.a. digital bookning af aftaler på hospitaler og digital kommunikation på tværs af sundhedsvæsenet)
3: Velfærdsteknologi i pleje og omsorg (bl.a. landsdækkende udbredelse i 2017 af velfærdsteknologierne hjælp til løft, vasketoiletter, bedre brug af hjælpemidler og spiserobotter i botilbud; digitalt understøttet genoptræning; afprøvning af ”smarthome-teknologi” i stor skala).
4: Nye digitale veje i sagsbehandlingen (bl.a. frigørelse af tid ved talegenkendelsesteknologi, mere viden om effekter på socialområdet samt it-understøttelse af kommunale sundhedsopgaver).
5: Digital læring og undervisning (bl.a. digitale læremidler i folkeskolen, digitale skriftlige prøver i uddannelsessystemet og digitale redskaber i dagtilbud).
6: Digitalt samarbejde på undervisningsområdet (bl.a. fælles brugerportal for folkeskolen og bedre deling af digitale læremidler)
7: Forudsætninger for digital velfærd (bl.a. bedre bredbåndsdækning, etablering af mobil NemID samt udvikling af digitale kompetencer på velfærdsuddannelserne).
FTF vurdering
Digitalisering og velfærdsteknologi er et vigtigt middel i bestræbelserne på at forny og effektivisere den offentlige sektor. Hvis det bruges fornuftigt er der store potentialer, for det kan både give en bedre velfærd for borgerne, og give medarbejderne bedre arbejdsgange med fx færre tunge løft osv.
Den nye strategi for digital velfærd skal iflg. regeringen bidrage til at nå effektiviseringsmålsætningen på 12 mia. kr. i den offentlige sektor. Derfor er det meget vigtigt, at der kommer nogle konkrete og virkningsfulde initiativer om digitalisering.
Overordnet er der tale om en strategi, der både er ambitiøs og fornuftig. Den bygger på et bredt samarbejde mellem stat, kommuner og regioner og kan derfor være en god forankring for den store omstilling, som digitalisering vil indebære.
Det er dog lidt uklart, hvordan og hvornår de enkelte initiativer skal finansieres. Mange af dem vil kræve nye og store investeringer, før der kan blive tale om at hente økonomiske gevinster. For nogle af initiativerne henvises der til allerede indgåede aftaler, fx den halve milliard kr. som er afsat til digitale læremidler i folkeskolen, mens der for andre initiativer ikke er anført finansiering. Her vil finansieringen formentlig blive en tilbagevendende diskussion i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL/Danske Regioner. Desuden skal de resterende beløb i Fonden for Velfærdsteknologi (tidl. ABT-fonden) sandsynligvis også indgå. Her har udmøntningen af midler været indstillet i en periode, men der er iflg. FFL2014 stadig afsat over 500 mio. kr. i fonden frem til 2017.
Strategien indeholder mange målsætninger for anvendelse af velfærdsteknologi og digitalisering. Det kan som nævnt skabe fælles fremdrift, men det er samtidig også vigtigt, at teknologierne aldrig bliver et mål i sig selv – men et middel til bedre velfærd. Det fx skal bruges, når der er en faglig begrundelse for det, og ikke blot for at opfylde et måltal i en strategi. Her er det også afgørende, at både medarbejdere og borgere inddrages tæt i udviklingen og implementeringen af de nye initiativer. Ny teknologi handler ofte meget mere om mennesker og organisation end om teknik. Der er alt for mange eksempler på, at man har indført nye teknologiske hjælpemidler, som borgerne og medarbejderne ikke har anvendt i særlig høj grad, fordi teknologien ikke har været aktivt understøttende for den givne velfærdsydelse eller i den givne situation.
Et andet blindt punkt i strategien er medarbejdernes kompetencer. Det indgår godt nok i det sidste fokusområde, men det er med en vag formulering om at medarbejdernes digitale kompetencer skal styrkes på grunduddannelserne. Hvis den digitale revolution skal lykkes er der mindst lige så stort behov for efter- og videreuddannelse, der kan styrke digitale og andre nødvendige kompetencer hos de medarbejdere, der allerede er på arbejdsmarkedet. Den teknologiske udvikling går så stærk, at medarbejderne har brug for løbende at blive opdateret med den nyeste udvikling, hvis potentialerne ved digitalisering og velfærdsteknologi skal indfries.
Det er en mangel ved strategien, som sættes yderligere i relief af regeringens besparelse på Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) for alle med en mellemlang videregående uddannelse. På FFL2014 lægger regeringen op til at spare 120 mio. kr. på SVU på finansloven for 2014. Det vil forringe mange medarbejderes muligheder for den faglige udvikling og opkvalificering, som er nødvendig for at understøtte de ønskede omstillinger i den offentlige sektor – fx inden for digitalisering og velfærdsteknologi. SVU-besparelsen trækker derfor i den helt gale retning i forhold til strategiens intentioner.